Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. ROSENBERG.
allerede af Opitz, 1624. Men, kuede af den klassiske dannelse, have
teoretikerne dog kun meget langsomt kunnet frigöre sig for de fore
stillinger om versbygning, som de havde lært under studiet af Syd
evropas oldsprog, eller modtaget fra de romanske folk. Længe vilde
man endog ligefrem anvende de græsk-latinske kvantitets]ove på vore
accentvers, bl. a. positionsloven, som Stjernhjelm bildte sig ind at han
iagttog i sine hexarnetre. Først i dette århundrede er accenten bleven
erkendt for versprincip i Nordens sprog i Sverige nok tidligst af
G. Regner i indledning til hans metriske oversættelser (Törnebladh,
a. skr.), i Danmark sikkert oftere, inden det hævdedes af J. L. Hei
berg i »Metriske Bemærkninger og Aphorismer» og gennemførtes af
Thortsen i hans fortrinlige arbeide: »Forsøg til en dansk Metrik» (1833
—34). Men ikke des mindre har man vedblevet at tale om »lang» og
»kort», når man mente tonevægtig og toneløs, tilmed om position, ind
delt versene i antike versfødder og. brugt de gamle kvantitetstegn:
—og kort sagt behandlet vore accentvers, som om de vare kvanti
tetsversh Intet under, at en selvstændig, alene i modersmålets væsen
grundet verslære ikke har kunnet udvikle sig i Norden, eller at de,
som i den seneste tid have gransket denne side af modersmålet, kun
have fundet sig lidet hjulpne af deres forgængere. Häggströms kort
fattede klage (a, skr. s. 130), at »smak och tycke» alene have afgjort
versskönhed, fordi »vi hafva ingen fast och bestämd versbyggnadslära»,
opstemmes i langt stærkere udtryk af Recke, som bl. a. »anser den hid
til gældende metriks grundlag for falskt, dens resultater for fornuft
stridige, dens læresætninger for übrugelige, for så vidt de ikke ere
ligefrem skadelige» (I, s. 5), og særlig med hensyn til rytmiken, som
er metrikens kærne, erklærer, at »her er ikke principer at diskutere,
ikke synsmåder at drøfte, ikke teorier at veje og forkaste» o. s. v., men
»kun en augiasstald at rydde, hvortil ingen levende videnskab kan op
vise magen» (I, s. 141).
For en halv menneskealder siden vakte Spongbcrgs smukke over
sættelse af »Aias» (1866) på ny opmærksomhed for metriske spørgsmål
i Sverige. Vel er ikke noget hovedarbejde blevet frugten heraf;
1 Dette er endnu i det hele taget Thortsens standpunkt. I Svenska akademiens
»Sv. språklära» (1836) heder det ligefrem (s. 399): »Hvarje stafvelse, som har accent,
vare sig grav eller akut, är lång, hvarje icke accentuerad stafvelse är kort ». Lige
ledes kalder Strömborg i sin »Sv. språkl.» (1851, s. 174) verset »en taktisk omvexling
af ett bestämdt antal långa och korta stafvelser». J. A. A., som dog mener at
måtte afvise al tale om position i svensk (a. skr., s. 180), betegner metern som »en
regelbunden omvexling af långa och korta stafvelser», ja forkaster med en vis hef
tighed udtrykkene »betonad» og »obetonad» (s, 147).
272
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
