Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VOR YERSBYGNINGS GRUNDLOVE.
E. v. Kræmcrs interessante arbejde er blevet ufuldfort; han har kun
fået fastsat versbygningens alleralmindeligste grunde samt belyst de
antikc versarter, så man kun kan ane, hvorledes han vilde have taget
vore egne former; men en række mer eller mindre oplysende under
søgelser ero dog foretagne, sidst den betydeligste (Ad. Lindgrens).
Samtidig har i Danmark lyrikeren og dramatikeren Ernst von der
Eeckc i stilhed omhyggelig forberedt og udarbejdet det omfangsrige
arbejde (tilsammen 504 sider), som så lyset i hösten 1881; også tör jeg
vel i al beskedenhed henvise til mine egne undersøgelser om oldnor
disk og middelalderlig-nordisk versbygning i »Nordboernes Aandsliv»
(I—IT, 1878—80). Alle disse bestræbelser tyde på, at man fra flere
sider føler, her er en videnskabelig opgave, som kræver sin løsning.
Er den löst? Er den nordiske versdannelses »ursprungsord» fundet?
Jeg tror det næppe; men jeg tror, at man ved de omhandlede arbejder
er ført løsningen så nær, at man så at sige kun behøver at strække
hånden ud for at gribe den.
Men kan den være fælles for alle Nordboer, særlig kan den være
fælles for Dansk og Svensk? Ere accentuationsforholdene ikke ulige i
disse to sprogarter? og må dette ikke indvirke på versbygnings-lovene?
I svensk, men ikke i dansk, have jo en stor mængde to-stavelses
rodord af hjemlig oprindelse, også når de forlænges ved böjning, en
bitone på anden stavelse levis kalder Axel Kock den —, som vir
ker tilbage på ordets hovedaccent, så at dennes lyd bliver mere ud
dragen: gravis; hvorimod alle oprindelige enstavelsesord, når de for
længes, beholde deres eneste skarpere accent på første stavelse: akut
(»bruden» o: ordet »brud» med bestemt artikel, i modsætning til »bruten»
af »bryta», »udd-en» af »udd» i modsætning til »udde-n» af »udde»). I
dansk derimod, men ikke i svensk, have alle rodord, enten de oprin
delig ere en- eller tostavelses-ord, kun en eneste accent på Iste sta
velse, men denne har ulige lydfald: »tonehold», navnlig afviger den for
dansk aldeles særegne »stödtone» meget kendelig fra løbetonen (»brud-en»
har stödtone, »bruden» (af »bryde») løbetone, ligeledes »odd-en» modsat
»odde-n»). Men hvor meget end disse egenheder, i forening med det
ulige vokalsystem, virke til at give hele sprogklangen på hver side et
iørefaldende særpræg, de have dog ingen væsentlig metrisk betydning:
den ene danske accent, lige meget hvad dens tonehold er, og de to
svenske hovcdaccenter göre alle samme tjeneste i vers, idet de frem
bringe det metriske taktslag, og de med »levis» mærkede stavelser ere
273
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
