Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VOR VERSBYGNINGS GRUNDLOVE.
er versformen overflødig, og prosa vilde være den rette form. Man må
derfor sige: »således som den af versets indhold betingede tanke- o<j
fölelsesrigtige fremsigelse (deklamation) kræver». Men, således udtrykt,
skal reglen nok holde stik. I et vel bygget vers vil rytmen komme
frem af sig selv og uimodståelig ved rigtig fremsigelse; et digt er des
bedre versificeret, jo sjældnere det indtræffer, at et enkelt vers falder
lige så let, end sige lettere ind i en anden rytme end den tilsigtede ;
indtræffer sligt for tidt, er det et tegn enten på skødesløs versifikation
eller på at versemålet ikke ret passer for sproget 1.
Lige så vist er det rigtigt, når Brlicke og efter ham Rocke frem
hæver nödvendigheden af at skandere et vers, når man vil forstå dets
rytmiske væsen, d. v. s. at slå takt, idet man fremsiger det, fast og
nöje, så at man lader lige lang tid forløbe mellem taktslagene og ikke
lader versdele eller vers flyde sammen, der i virkeligheden adskilles
ved pavscr. Særlig bedes læseren om at bruge dette middel til at
prøve de i det følgende fremsatte vers opfattelser.
Men Bruckes tredje, af Recke ligeledes tiltrådte ytring: at en fejl
mod verslovene kan vedrøre enten accenten eller kvantiteten, står den
lige så fast? Er det, m. a. 0., sandt, at ej alene accent, men også
kvantitet er versprincip hos os? Ja, hvorledes forholde disse to prin
ciper sig indbyrdes? Dette har, så vidt jeg véd, ingen oplyst klarere
end Robert von Krærner (se Sv. metrik, s. 23—35). Hans tankegang
er i korthed følgende.
1 Dette turde bl. a. gælde om den sædvanlige dramatiske femfods-iambe (tblanh
vers*). I en længere række vers vil man, selv hos store digtere, kun finde et mindre
tal, som virkelig have de fem taktslag nogenlunde lige stærke; som oftest vil et af
disse ved naturlig fremsigelse falde bort, og man har et lireleddet vers af en byg
ning, som er hyppig i folkeviserne. T. ex. (" betyder fuld tonevægt, ’ svagere tone
vægt, . tonelöshed, hvor der skulde være tonevægtig stavelse):
n n ii • ii
Jeg bad til Gud, at ud han vilde slukke
n il • ii ii
den stærke flamme, der, endskönt uskyldig,
ii ii • a a
dog skyldig brændte til min skönne frænkc.
ii • ii ii i
Jeg bad, og som jeg bad, da åbnedes
ii ii • ii ii
hist klosterdören, /«wigennem ellers
II II t II II
de fromme nonner komme hid til messen, o. s. v.
Kun det sidste af disse sex Öhlenschlägerske vers (»Axel og Valborg», Iste scene)
lian fremsiges med 5 taktslag; men det kan også i en række flreleddede vers frem
siges med 4, idet »kom-» da bliver lige så tonelöst, som i de andre vers de ud
hævede stavelser altid må fremsiges. Samme forhold vil man finde i tusinder og
atter tusinder af danske og svenske femfods-iamber, urimede og rimede.
275
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
