Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. ROSENBERG.
vore fleste gamle folkeviser, både i toliniestrofen og i fireliniestrofen,
hvilken sidste, netop således bygget og med kvindelig sammenrimede
2det og 4de vers, vistnok står for almenheden som den egentlige
»kæmpcvise»-strofe l.
Konstvers med blandet udfyldning ere forholdsvis unge. Først
sent fik digterne mod til at bryde med den siden det 17de århundrede
herskende fordom, at gode vers måtte være »regelrette»; når t. ex.
Sorterup og Dalin ville eftergøre folkevisen, udfylde de alle mellem
rum med 2 stavelser (og vise derved, at også de have hørt grund
rytmen). Hos Beliman forekomme blandede vers idelig, med skarp
fastholdelse af begge slags grundrytme (t. ex. 1-stavelses-rytmcn i
»Vår Ulla låg i sangen och sof» lige så udpræget som 2-stavelses-rytmen
i »Gubben år garmnal, urverket dras»); men slige friheder gjaldt jo for
genialt »sjelfsvåld», kun dækket af musikken. Kellgrens navnkundige:
»Ädla skuggor, vördade fäder», var en djærv nyhed. Men med Oehlen
schlågcr brød, i dette som i andet, det »unge genbyrds-liv i norden»
igennem, og blandede versarter have fået stedse större og friere råde
rum i vor digtning. I de fleste tilfælde er grundrytmen bestemt ved
2-stavclses-udfyldning; men også 1-stavelscs-grundrytmc forekommer
undertiden, t. ex. i Oehlenschlägers : »Der var en Konning i Lejre», eller
i sangen »De tre mænd på sneen» i »Helge»:
1 Åbenbart har 2-stavelses-grundrytmen foresyævet Heihorg, når han et sted
kalder det fireleddede kæmpevisevers »en periode af 2 takter i f taktart, følgelig
et kvantiterende vers, hvori en lang stavelse (o: 1-stavelses-udfyldning) har samme
længde som to korte» (o: 2:stavelses-udfyldning). Skönt de »klassiske» udtryk:
»kvantiterende», »lang», »korte» ere vildledende, er det dog klart, at han har op
fattet 2-stavelses-udfyldningen som normal, altså hørt den »daktyliske» grundrytme.
Recke skulde ikke så rask have yttret (11, s. 47), at det »vist altid vil forblive en
gåde», hvilken tanke Heiberg har forbundet med disse ord.
2 Man vil sngtens først opfatte versene som sædvanlige blandede vers, d. v. s.
med 2-stavelses, »daktylisk» grundrytme; men dette har öjensynlig ikke været dig
terens mening. Man prøve at læse dem med den raskt skridtende fart, som 1-
stavclses-rytmen frembringer, og man vil føle, hvorledes den derved nødvendiggjorte
il i fremsigelsen af de »daktyliske» steder, denne stormen frem over hindringer, gör
versklangen til det fuldkomneste udtryk for digtets vildt-lidenskabelige stemning.
Hvor ulige falder t. ex. ikke ved de to fremsigelsesmåder strofen:
296
Det var en sildig || julekvæld,
det var så koldt, || som på Filefjæld, o. s. v.,
med forbavsende genialitet i sangen »Balders bål» i »Frithjofs saga»:
MidnattssoZerø ]| på bergen satt,
blodröd till att skåda;
det var ej dag, || det var ej natt,
det vägde emellan båda, o. s. y. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
