Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VOR VERSBYGNINGS GRUNDLOVE.
Undertiden kan rytmen blive uvis, når næmlig digteren stadig har an
bragt samme, videre udfyldning på samme sted af verset, t. ex. i »Fri
tbjofs återkomst»:’ »Men våren andas i blånad sky»: først tror man at
høre 2-stavelses-grundrytmen og fremsiger derefter; efterhånden får
1-stavelses-rytmen overhånd i øret; men så truer strax verset med at
gå itu, man hører to toleddede vers, det første med kvindelig udgang.
Det samme er endnu mere tilfældet med det femleddcde vers i »Kung
Bele og Thorstein Yikingsson»: det bliver til et tre- og et toleddet.
Begrebet grundrytme med normal udfyldning strider aldeles mod
Beckes system. Inden jeg drøfter dette, må jeg dog helst have belyst
de toneløse stavelser med hensyn til versets indgang, hvormed mellem
rums-udfyldningen hænger nöje sammen. Her må jeg endnu kun
minde om, at det for at udfylde et givet mellemrum rigtig, ikke er
nok at tælle de toncløse stavelser; man må også veje dem, at de ikke
skulle have en virkelig tonevægt, som gör dem uskikkedc til deres
297
2 b b b Il’ Ib b b f fi ’b7 h i bI i bl 7
4 øøøø\øøø ’ » ø 1 ø ø—ø I ø—ø ø ’
Sköld på ryggen, armen bar, Sköld på ryggen, armen bar
3
b b b b b I bh) b b b I b I 1 b) *7
0 0 0 0 0 \ 0 0 * 0 0 0 I 0-—/0 *
ingen skall striden klandra; ingen skall stride«. klandra;
3
b b b b b I b bb 1 I b b b b I b*7 b I*7
øø ø ø ø \ ø øø ø—’ø øø ø I ø ’ ø ø 1
första hugget som kung du har: forstø hugget som kung du har:
3
b b b b b I bb > b*7 b b b b I I b )*7
ø ~ ø ø ø ø \ ø ø * ø 1 ø ø ø ø I ø—ø *
glöm ej, mitt är det andra. glöm ej, mitt är det andra.
Et ikke mindre interessant modstykke hertil: en strofe, hvor 2-stavelses-grundrytmen
tjener i höjeste grad til, netop gennem afvigelserne at frembringe den tilsigtede
stemnings-klang, er Heibergs strofe:
En aften ensom gik jeg nys,
stjernerne funkled;
den halve’ månes halve lys
halvt dem fordunkled. y
Jeg drog ad vildsomme sti så lang,
og stedse slog, på min tavse gang,
nattergalen sin trille —,
hvilken Recke anfører og udførligt undersøger som et hovedexempel på koriambisk
omdannelse af iambisk grundform. Disse vers ere ililte iambiske. Sætter jeg mig,
vildledet af den første linies tilsyneladende rent iambiske bygning, i sædvanlig
iambisk-skridtende gang, så snubler jeg over »stjernerne», »halvt dem for-» o. s. v.
Jeg må nødvendigvis fremsige 1-stavelses-mellemrummene langsommere, efter 2-
stavelses-mellemrummene som de normalt udfyldte, for at rytmen skal få den dvæ-
lende, drømmende gang, uden hvilken digtets stemning ikke kommer frem, og som
netop bliver des mere udpræget, jo sparsommere digteren har været med normale
udfyldninger. Deri og ikke i nogen som helst skjult koriambisk virkning
ligger det også, at den sidste linie ikke kan tåle mindste ændring tiden at tabe
sin skönhed: den afslutter og sammentrænger totalindtrykket af strofen ved at lade
begge slags udfyldninger lyde i samme orden som i de foregående vers.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
