Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HÖJER, NORGES STORTING M. M.
umuligt at ause 3/4 eller forslaget forövrigt for hentet fra Nord-
Amerika eller at fortolke denne brok som sigtende både til odelsthing
og lagthing, således er der ikke större grund til at söge noget for
billede for §ens text eller nogen hjælp til dens fortolkning i de nord
amerikanske konstitutioner.
Sin almindelige dom om den norske grundlovs forhold til dens
fremmede kilder har forf. udtalt s. 164—5. Han betegner den her
som en kombination af mange landes grundlove, der har sögt at
tilgodegjöre sig forskjellige folks erfaring; en blot kopi er dog grund
loven ikke, forsåvidt som enhver samarbeidelse af et vidtstrakt mate
riale, der ikke blot og bart består i en tankelös sammenforing, jo med
rette kan kaldes bearbeidelse; som et selvstændigt arbeide kan grund
loven knapt i noget eneste tilfælde betegnes. I Norges grundlov
kan man derfor ifölge forf. ej finde noget bidrag til lösningen af
statsvidenskabens problem: »Ty grundlagens författare hade hvarken
praktiskt pröfvat eller teoretiskt begripit och kunde således hvarken
på erfarenhetens eller spekulationens väg draga något strå till
stacken». Hr Höjers svenske anmeldere slutte sig til denne skarpe
dom, ja gå endnu videre. De have dog også med rette gjort opmærksom
på, at den ikke stemmer synderlig vel med de ord, der indlede
skriftet: »aldrig har ett folk gått att nyskapa en författning under
så gynsamma förhållanden, som norrmännen åtnjöto år 1814». En
sådan mangel på studier og erfaring hos grundlovens forfattere måtte
dog være et væsentligt skår i de gunstige betingelser. Forf.s tale s.
93 om konstitutionskomitéens »stora brådska» stemmer heller ikke vel
med indledningens bemærkning om, at faren udenfra ikke var stor;
denne föltes ialfald således, og det var dog allerede et stort skår i de
gunstige forholde.
Anm. finder, at på den ene side betingelserne for at »nyskabe» en
forfatning ikke vare så gunstige, som forf. mener, og at på den anden kon
cipisterne have vist sig dygtigere, end forf. anser dem for. Forf. lægger
for megen vægt på den omstændighed, at de fleste enkelte bestemmelser
såvelsom grundlovens principer kunne föres tilbage til fremmede
forbilleder. Han ligner her den mand, der ikke ser skoven for trær.
Skjönt ved hjælp af alskens fremmede materialier have Bidsvoldsmæn
dene opfort en bygning, der som helhed besidder adskillig originali
tet. Og hvad der er det vigtigste: hvor liden theoretisk begribelse
eller praktisk prövelse de end havde og den tor have været noget
större, end forf. mener—‘så have de dog forstået at istandbringe en
grundlov, der har vist sig praktisk brugbar netop for det land, den
var bestemt for. Og det er dog et væsentligt fortrin ved en grund
lov og mere, end man kan sige om adskillige af de fremmede for
billeder, hvoraf grundloven var »sammenarbeidet». Rigtignok kan
den nuværende forfatningstvist synes at tale herimod. Mon ligesom
315
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
