Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HÖJER, NORGES STORTING M. M.
man ikke kan dömme forfatningen i dens helhed efter denne, stikker
dog den mangel ved grundloven, der især har muliggjort den, ikke
dybere end i mangel på fuldstændig klarhed i affattelsen, en mangel,
der er undskyldelig under de omstændigheder, hvorunder grundloven
blev til, og som kanske kunde været hævet ved en senere leilighed.
Desuden kan ialfald forf. ikke fra sit standpunkt påberåbe den mod
grundloven, da han jo er af den mening, at skylden derfor ikke ligger
i selve grundloven som han tvortom her finder klar og hclstöbt
men i en »förvänd tillämpning».
Det må også fremhæves, at hvormeget end koncipisternc have
benyttet fremmede forbilleder og der turde vel i hr Höjers oven
anførte dom være nogen overdrevelse have de dog vist sin dygtig
hed i at vælge mellem mange forskjellige og anvende det valgte på
en for Norges særlige forholde passende måde. Dette forståes bedre,
når man sammenligner dem med de franske konstituenter af 1789
—9l. I den populære fremstilling tales der ofte, som om den norske
grundlov kun er et barn af den franske revolution, ja, at den væsent
lig er en efterligning af den franske konstitution af 1791. Dette er
ganske misvisende. Hvor stor andel end den franske revolutions
idéer have havt i den norske grundlovs tilblivelse, så må det dog
fremhæves, at grundlovens forfattere havde i höi grad frigjort sig
fra deres abstrakte charakter. De havde lært af dens sörgelige er
faringer, og de havde tillige lært meget af England 1. De gjorde
ikke således, som de franska konstituenter, såvidt muligt rent bord;
de satte ikke som sit förste formål at omdanne folkets hele for
fatning efter filosofiske theorier, hvorved den vilde blevet folket
fremmed og intet rodfæste have fundet. Tvertimod sögte de at
gjöre den store overgang så lempelig som muligt. De rörte ikke
ved kirken, ved administrationen, foretog ingen ökonomisk omvælt
ning, krænkede ei bestående privilegier, kort greb ikke forstyrrende
ind i folkets daglige liv, hvad der forövrigt faldt så meget lettere for
dem på grund af samfundsforholdene. De store principer for for
fatningen vare ganske vist helt nye, og tidens filosofi havde sin andel
i, at de vandt indgang. Men det nye blev også, hvor leilighed gaves,
knyttet til bestående forholde. Således valgordningen. Man lagde
her rigets ældre administrative inddeling til grund. Först sondrede
man mellem land og by og gav kjobstæderne l/z af den samlede re
præsentation, hvilket den gang stod i et langt större misforhold til
deres folkemængde end nu den udgjorde ikke Yio rigets
men passede fuldt vel til deres åndelige og økonomiske betydning.
Dernæst lod man de kredse vælge sammen, som forhen vare sammen-
’ Forf. bemærker s. 10, at de höiere klasser i Norge vare besjælede af den
franske revolutions idéer, om end delvis noget modificerede efter engelsk mönster;
dette sidste er måske vel svagt sagt.
316
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
