Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM VULKANER I OG UNDER JÖKLER PÅ ISLAND OG OM JÖKULHLAUP.
fod. Det er videre sandsynligt, at Myrdalsjökulls mægtighed neppe
er mindre end 600 til 700 fod.
Eyjafjallajökull hænger sammen med den egentlige Myrdalsjökull,
så at den hele her omhandlede jökelsamling har en störrelse på 25
kvadratmile, og Eyjafjallajökull danner den vestligste del. Også her
har der fundet vulkanske udbrud sted, hvilke imidlertid hverken i
voldsomhed eller i antal kan sammenlignes med Katlas; man kjender
kun to udbrud fra denne jökel, nemlig i årene 1612 og 1821, men in
gen af dem har forårsaget nogen meget betydelig skade. Sveinn Pals
son besteg jökullen i 1793, og da var hovedkrateret indstyrtet og fyldt
med is, medens 3 eller 4 tufklipper ragede op som hjörner af det
uhyre vulkanske bæger. Bonden Magnus SigurSsson har selv tredie
været deroppe efter udbrudet i 1821, og han fandt, at udbrudsstedet
ligger K.V. for höieste punkt af jökelen. De iagttog en spalte fra K.
til S. af omtrent 1000 favnes længde og 30 favnes bredde, hvor den
var smalest. De så også, at der opsteg rög fra jökullen på tre andre
steder S.Y. for denne spalte.
Om udbrudet i 1612 berettes der, at jökelen löb helt ud i havet.
Det andet udbrud i 1821 begyndte 19de december, der steg op en
askesöile, og asken faldt i de omliggende herreder og farvede jökelen
sort. Der kom hlaup i elven Markarfljot og dette fyldte hele dalen
mellem L’anganes og den indre FljöthliÖ. Jökelstykkerne blev stående
vest for Steinsholt og smeltede ikke på 2 år. Udbrudene, der i det
hele var svage, fortsattes til nytår 1823, og hvide dampe fra krateret
udviklede sig i to år bagefter. En direkte forbindelse mellem Eyja
fjallajökull og Katla synes at være antydet ved, hvad der fortælles fra
Katlas udbrud i 1823. Den tredie juli hörtes underlige drön fra Myr
dalsjökull, hvilke lignede den dumpe lyd, som fremkommer, når man
går tungt på en undermineret jordbund, drönene bevægede sig fra öst
til vest. Senere i klart veir opdagede man, at når lyden hörtes mere
fra vest, så pustede Eyjafjallajökull sorte skyer op, medens Katlas rög
söile forögedes ved lyden i öst.
I Vatnajökull, Europas störste ismasse, der dækker 120 kvadratmil,
ligger der forskjellige vulkaner, hvis udbrud volder jökulhlaup; men
da egnen omkring denne jökel kun er lidet kjendt i geografisk hen
seende, og da udbrudsstederne sandsynligvis under almindelige omstæn
digheder er dækkede af is, så er det lidet, der vides om disse vulka
ner. Sædvanligvis angives 3 udbrudssteder i Vatnajökull, nemlig Si-
381
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
