Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AMUND HELLAND.
Öujökull med udbrud i 1389 og i 1753, Grimsvötn med udbrud i 1598,
1685, 1716, og SkeiÖararjökull 1681, 1725, 1727, 1774 og 1784. I
virkeligheden hersker der ikke liden fovirrring med hensyn til disse
udbrudssteders beliggenhed. Hvad for det förste Grimsvötn angår, så
findes der på Grunlaugssons kart afsat en indso af dette navn överst oppe
i NupstaÖarskogr ved foden af Grænafjall. Men denne indso hedder ikke
Grimsvötn, men den kaldes Græuafjallsldn, og her findes, efter hvad
bonden Eiolfr på NupstaÖr, der er nöie kjende i egnen omkring Nup
staÖarskogr, forklarede, ikke spor af kratere. Det er under disse forhold
da udbrudsstedernes beliggenhed ikke er kjendt, og da de muligvis er
helt dækkede af is, vistnok et utaknemmeligt arbeide at söge efter dem.
Det vilde være önskeligt, om man under senere udbrud i Vatnajökull
fra forskjellige steder foretog nogenlunde nöiagtige peilinger af aske
söilen, så kunde man da på en excursion kort efter udbrudet gjöre sig
håb om at finde kraterne, för isen atter lukkede sig over dem. At
excursioner inde på Vatnajökull for at lede efter vulkaner vilde blive
temmelig besværlige, er selvsagt.
Ifra 1389 berettes om et udbrud i Siöujökull, ved hvilket hele
herreder skal være bleven ödelagte. Om udbrudet 1753 fra Siöujökull
beretter Olafsen og Povelsen i sin reise. Der kom hlaup i Djupa,
hvilket gjorde stor skade på præstegårdens marker, i det elven flod over
-sine bredder. »Når man regner grundens höide på begge sider eller
de höie, som vandet nåede til, da steg det i alt til 200 fod. Egnen
blev ganske fordærvet af de stene, grus og isstykker, som vandfloden
förte med sig. Årsagen hertil var Sidejökelen eller Skeideråens nordre
isberg, hvilket ved samme tid ytrede en heftig ild- og vandsprudniug,
såat man fra bjergene ovenfor bygden kunde se ild- og rögstötterne
oppe i luften, Hverfisfljot, Skapta og andre jökel elve, som her have
deres oprindelse, voxede også ved samme tid og flöde over deres bred
der.» Den omstændighed, at Djupa, Hverfisfljot og Skapta samtidigt
havde hlaup, antyder, at den her omhandlede eruption har fundet sted
i Siöujökull, hvor disse elve har sine kilder, og da hlaupet synes at
have været voldsomst i Djupå, så har udbrudsstedet sandsynligvis lig
get i SiÖujökulls östlige del, der hvor denne stöder sammen med
Skeiröarårjökull, hvad jo også Olafsen og Povelsen beretter.
Med hensyn til de för omtalte Grimsvötn, der skal have havt ud
brud 3 gauge, så er det med vort forhåndenværende kjendskab til
denne del af Island neppe muligt at sige, hvor de ligger, eller om der
382
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
