Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. ROSENBERG.
værelse og fraværelse kunne medvirke til at frembringe og vedligeholde
dette lydpræg.
Også ved deres fraværelse dette er et hovedpunkt. De kunne
være tilstede. I mangt vers, mangen strofe er kun den midterste tono
löse stavelse udeladt (f, m, n—o). Det går godt an, så længe nedsvinget
og opsvinget til og fra de svagt tonevægtige stavelser træder tydeligt
frem; men, bliver dette uklart, idet en eller anden af de svagt tone
vægtige stavelser får stærk tonevægt, uden at en af de stærke bliver svag
så at altså de to slags tonevægte bytte plads —, da er rytmen over
fyldt. Ja, gennemfores blot formen n—o ien hel vise, som i visen om
»Liten Karin», så er man på vej til et nyt versemål 1 ; og udfyldes tillige
blot nogenlunde tidt også det midterste rum, så slår verset uundgåeligt
om i et nyt, næmlig en fireliniestrofe, der ikke skiller sig fra den ældste
ved andet, end at 2det og 4de vers, der i hin jævnlig havde kvindelig
udgang, nu får gennemgående mandlig udgang 2. Ligeledes, når en
tonelös stavelses plads udfyldes med 2 sådanne, er rytmen overfyldt.
Det sker undertiden, men mælder sig altid for öret som en forstyrrelse;
skansionerne:
give begge et urigtigt vers på grund af de fremhævede overfyldninger.
Vil man så deraf slutte, at 1-stavelses-udfyldning er normal, så er det i
alt fald klart, at der ved normal udfyldning her må forstås noget andet,
end når udtrykket er brugt om den ældste folkevise-strofe; thi denne
tåler jo godt, at nu og da et mellemrum udfyldes med to stavelser. Men
1-stavelses-udfyldningen er heller ej normal her. Udfyldning af alle sex
rum med tonelöse stavelser er det höjeste, som rytmen kan tåle en-
498
ft•r•ir•r• • • n • r • n
Tjen aren han tal- te || till fröken Adelin så
n*i•n•i• ii • i • • n
Tjenaren han tal- te || till fröken Adelin så —,
1 Derfor er det urigtigt, når Recke har kaldt den yngre toliniestrofe »Liten
Earin-strofen»; i hin vise have vi netop kun en énsidig udvikling af formen.
2 Således har den danske vise om »tærningspillet» fået sin yngste danske form,
hvorfra den kan fölges tilbage, gennem norsk og svensk tradition i den ægte yngre
toliniestrofe (med pavser) til en islandsk, øjensynlig fra Danmark invandret form,
t. ex.
Dansk: Den förste gang, guldtærning den ungersvend han tabte,
på tavlebordet randt, og jomfruen hun vandt.
Norsk: Den fyste guli tær ning, på tavlebore rann,
skön jom fru ho ta pa, å dingleguten vann.
Islandsk: Fyrsti tiningr um taflborå rann,
sveininn tapaöi, iömfrhin vann.
(Se Sv. Grundtvig: »Dmks. gie. Folkev.» Nr. 238; »Isl. fornkväöi», Nr. 38.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
