Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO NORDISKE VERSARTER.
gang imellem; endog udfyldningen i Liten-Karin-visen ligger noget over
det normale; slige strofer må ikke komme for tidt, om ikke rytmen skal
miste sit hovedpræg. Kun ved jævnlig udeladelse af en tonelös stavelse
mellem to taktslag kan indtrykket af den stærke og svage tonevægts
ulighed og den derved betingede bevægelse i rytmen vedligeholdes. I
vor strofe ej alene tillader, men kræver rytmen sådanne pavser, som en
modvægt mod det ellers let opstående indtryk af normal 1-stavelses-ud
fyldning, der vilde forvandle den gyngende bevægelse til iambisk skridt
gang. Skulde man kalde nogen slags vers normale, måtte det være så
danne, hvor et tveled er helt udfyldt, de andre to indeholde hvert en
pavse (a, c, d) eller hvor to tveled ere udfyldte, det tredje derimod inde
holder en pavse (v—x). Men hovedsagen er netop den idelige skiften.
Versets grundrytme er bestemt ved normal omvexling af udfyldning
og pavser.
Pavser , der altså her ikke ere undtagelser, men et rytmiskt hoved
middel, kunne selvfølgelig indtræde på to steder i hvert af de tre tveled.
Men de ere ikke lige hyppige overalt. På den ovenfor meddelte ske
matiske fremstilling vil det strax falde i öjnene, at de ere hyppigst i det
midterste tveled, og her atter i rummet lige efter den forudgående stærkt
tonevægtige stavelse. Dette hænger sammen med versets deling i to
halvvers. Fra det gamle fireledsvers havde man arvet trangen til et
logiskt indsnit midt i verset, som måtte voxe med versets forlængelse;
halvvers-delingen er derfor væsentlig for versarten. Under indtrykket af
hele versets tonelöse indgang, lagde man da helst skellet således, at også
andet halvvers fik tonelös indgang, d. v. s. efter den svagt tonevægtige
stavelses plads. Men også til en dybere sænkning af rytmen trængtes
der, og denne måtte, da det andet rum i tveleddet var optaget, tilveje
bringes ved pavse i det förste rum. Denne bygning er typisk, og som
oftest adskiller da pavsen to stavelser af samme ord, d. v. s. förste halv
vers ender kvindeligt (se på skemaet versene a, c, d, e, f, h, k, m, n,
o, p). Under sang vil i dette tilfælde altid den anden stavelse få det
svage taktslag, selv om den ingen egen tonevægt har derefter er
skemaets fremstilling tegnet. Under fremsigelsen derimod vil det göre
en kendelig forskel, om stavelsen selv har tonevægt, d. v. s. bitonen i or
det, eller om den er tonelös hvad rigtignok aldrig burde intræde. I
förste tilfælde går det, som under sangen, og pavsen beholder sin plads:
499
2 I h I I f M lS lS h I I l
49190901991 \ 9 9 0 9 I 9
Och kä-ra mi-na hot-män. || I stil-len e-clcrt lag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
