Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GREV HERMAN WEDEL JARLSBERG I 1813.
bud fra Frederik VI 1 og fortalte prinsen dermed overensstemmende
ytringer af Kosenkrantz og Schimmelmann. Efter den svenske beret
ning skal greven ved at overbringe disse have ægget prinsen, som
spurgte, om han var ræd, hvorpå grev Wedel skal have nærmet sig,
grebet prinsen i armen og sagt: »Nådige herre! man må være af konge
ligt blod for at vove at gjöre mig dette spørgsmål. Jeg kommer aldrig
til at dele Deres anskuelser; thi De styrter Norge i en afgrund af
ulykker. Men om det gjælder at lægge mod for dagen ien bedre
sag, så kom med mig, og vi skulle se, hvem af os der har mest.»
Om aftenen modtes Aall på Bogstad med grev Wedel og kam
merherre Anker og her overlagde disse tre i fællesskab, hvorledes
de bedst skulde forholde sig i den kommende tid. Grev Wedel blev
her overbevist om, at der for öieblikket ikke var nogen aidedning for
ham til virksomt at gribe ind i begivenhederne, og at det endog var
det rigtigste for ham nu at holde sin virkelige mening tilbage. For
en mand som grev Wedel, der var vant til at tale djærvt og ligefrem,
var tanken på, at han således måtte vogte sig, ikke synderlig tiltalende;
han yndede ikke at lægge skjul på en overbevisning, der hvilede på
sandheder, som han mente lå klart for alles öine, og kunde blot med
vanskelighed sætte sig ind i, at han, ved at fremholde denne, kun vilde
udsætte sig for at stå i sine landsmænds öine som en fædrelandsfor
ræder. Imidlertid måtte han nu böie sig for den ensidighed, med
hvilken den offentlige mening udtalte sig for Kristian Frederik og
hans planer, i håbet om, at man vilde opnå fremmed, især engelsk
understøttelse. Således bleve de tre mænd, der om aftenen 3die marts
vare samlede på Bogstad, enige om, at de for öieblikket ikke skulde
1 Ifölge Aalls Erindringer (2 udg.), s. 363, noten, havde grev Wedel samme dag,
audiensen foregik, fortalt denne forfatter, at Frederik Yl:s sidste ord til ham havde
været, at »dersom nordmændene endnu havde nogen godhed tilbage for Danmark
og det danske kongehus, måtte de ikke modsætte sig foreningen.» Carsten Anker,
som på denne tid befandt sig på veien til England, var allerede ved afreisen fra
Kristiania vidende om grevens hesög i Yenersborg og fik i Kristiansand efterret
ning om grev Wedels samtale med prinsen (rimeligvis fra denne selv); han skrev i et
brev til Kristian Frederik af 7/3 1814, der findes i det danske geheimearkiv: »W:s
visit til Essen er üblu og djærv. Men kunde D. k. h:hed overvinde sig og den alt’
for billige fortrydelse til den grad, at tilbyde ham Kristiania stift, da ville det
være at samle kul på fiendens hoved. Han modtager det vist ikke, og det er netop,
hvad man kunde önske. A. har givet copie af sit mærkelige brev til P. A. til nogle
venner i Arendal, vist for at hværve stemmer for sin smukke mening om nødven
digheden af at forenes med Sverige. Hvad Wedel medbringer fra Eo
sencrantz om Englands beslutning ej a.t tillade farten på Norge med korn, inden
fortresserne vare overgivne, det behager mig ej. Man skulde da troe, at hensig
ten var alvorlig. W:s ophold i Yenersborg fortjener et hårdere navn end uforsig
tighed. Jeg finder det en uanstændig frækhed.»
535
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
