Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
YNGVAR NIELSEN.
foretage noget skridt til at forandre de nærværende forhold, skjönt de
på den anden side heller ikke vilde fornegte sin tro og overbevisning
om, hvad hensynet til fædrelandets sande vel krævede. De besluttede
at oppebie tiden for rigsforsamlingens sammentræde, i det håb, at der
enten tidligere eller ialfald på denne forsamling vilde fremkomme
oplysninger om tingenes sande stilling, der vilde forandre regentens
og den större del af folkets politiske anskuelser. 1 Den således
fattede beslutning blev også holdt; Aall vendte tilbage til sit hjem
ved Tvedestrand, medens grev Wedel og kammerherre Anker bleve
på Bogstad.
I Kristian Frederiks öine måtte grev Wedel efter det, som nu
var forefaldet mellem dem, blive en mistænkelig person, med hvem han
måtte före nöie tilsyn. Da greven ikke havde været i landet, da man
aflagde »ed til Norges sag», anså prinsen det nødvendigt at forlange
hans skriftlige ed. 2 Han påberåbte sig derved, at grev Wedel var
rigets störste godsbesidder og desuden statens og hans egen ven. For
men var venskabelig og forekommende; men den stemning, der virke
lig rörte sig hos prinsen, var visselig en helt anden.
Grev Wedel tog sig imidlertid en god betænkningstid, og först
den 22den insendte han sin ed til prinsen. 3 Men denne var affattet
med et sådant forbehold, at den i grunden intet sagde, uden at han
vilde hævde Norges selvstændighed og vove liv og blod for det elskede
fædreland, ligesom han udtrykkelig sagde, at han kun aflagde eden
under det forbehold, at den ikke gjorde nogen indskrænkning i rigs
forsamlingens ret til efter modent overlæg i et og alt at bestemme
Norges skjæbne. 4 Hermed var Kristian Frederik ingenlunde tilfreds,
uden at han dog kunde negte at modtage denne ed, som gav den
1 Aalls Erindringer (2 udg.), s. 362 flg.
2 I prinsens dagbog for B/s 1814 findes fölgende optegnelse; »J’ai écris une
lettre fort polie au comte Wedel pour le demander son serment par écrit.» Hans
brev til greven af samme dag findes i hans egenhændige koncept i det danske
geheimearkiv og vil efter dette blive trykt mellem bilagene til grev Wedels biografi.
3 Prinsens dagbog for 22/3 1814: »Aprés avoir fait attendre sa réponse depuis
le 6 de mårs le comte Wedel a enfin envoyé son serment, mais non sans réserve
qui le caractérise. Il commence par dire, que quoi qu’il trouve tout serment å la
patrie point nécessaire, il doit seion mon ordonnance le faire —mais avec la réserve,
que l’assemblée nationale puisse aprés y avoir mfirement réflechi décider du sort
du royaume. La préface n’est écrite que pour montrer son åme énergique, la fin
demontra ses vues; il voudroit prouver åla diéte, que la Norvége ne peut point
rubrister sans se sou mettre åla Suéde. Il fera naufrage sur l’ecusil du bonsens
et de l’ésprit national.»
* Dette brev vil blive trykt mellem bilagene til grev Wedels biografi efter
originalen i det danske geheimearkiv.
536
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
