Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIEBENBER6, SCHACK STAFFELDTS DIGTE.
der jo dog var den nye poesis förste tolk her hjemme, må have følt,
at skulde han hævde sig en selvstændig stilling jævnsides Oehlenschlæger,
så galdt det nu eller aldrig. Hvad er da rimeligere, end at han som för
ved romancerne nu har sat alle kræfter ind på et tragisk væddeløb med
Oehlenschlæger vanskelighederne ved Hakon jaiTs opførelse (den trak
ud til 1808) gav ham jo grundet håb om denne gang i det mindste til
syneladende at komme samtidig, om ikke först. At de dramatiske udkast,
han efterlod sig, at hans »Harald hårfager» og »Balder hin gode», der
jo åbenbart ere foranledigede ved Oehlenschlægers tilsvarende arbejder,
at de nu virkelig stamme „fra 1806—7, og at det har været ham en
livssag ikke på dette punkt at stå tilbage for sin store medbejler, det vil
vel aldrig blive mere end en sandsynlighed, men der er gode både ydre
og indre grunde, der tale derfor. Lige frem fortælle os om sine for
gæves forsøg vilde en Staffeldt jo aldrig, men dog ere vi ikke helt uden
direkte vidnesbyrd. April 1807 skriver han således til Baggesen, at han
med det bind digte, han nu arbejder på, »tager afsked fra musen for sraå
digte og betræder en anden bane, hvis ikke borgerlige forhold deri göre
forandring». Naturlig kan dette kun forstås, som at han allerede sam
tidig med sin sidste lyrik har tænkt på den dramatiske virksomhed, men
for øvrigt er denne udtalelse næppe at tage lige efter ordene, sålidt som
den senere fra 1819, hvor han nævner sine stakkels dødfødte tragedie
planer som »skizzer og studier, hvis fuldendelse endnu ikke er mig for
undt» eller »som vente Donatellos sidste mejselslag». Det lå så ganske
for Staffeldts lidt stive fornemhed at maskere det brændende önske
som rolig sikkerhed og den bitre skuffelse som tilfældig udsættelse, og
den afgørende væddestrid kan meget godt have været i fuld gang, ja
halvt opgivet, da han skrev til Baggesen. At han selv, då alt håb om
at blive dramatiker var ude, dog lagde vægt på at anses for at være
det, og at önsket om at forme et drama var fremme hos ham, inden
digtsamlingen af 1808 blev trykt, det er alt, hvad de to ytringer lære os
med vished, og allerede det er mere end man kunde ventet, eftersom vi
ikke have en eneste fortroligere udtalelse af Staffeldt fra denne tid. Nok så
talende ere de bratte spring i hans ydre livsstilling, som netop ad denne
vej lade sig let og naturlig forklare. Når han i 1807 opgiver sit em
bede og sin stilling i Kobenhavn, der dog bød ham adskillige fordele og
det for at blive opvartende kammerjunker hos den sindssyge hertug af
Oldenburg i Bioen, så vilde det overraskende heri jo helt forsvinde, hvis
han fra sommeren 1806 forgæves havde tumlet med sine dramatiske ud
kast, så havde givet sine forretninger skylden for, at det ikke vilde
lykkes f og søgt den lidet indbydende hoftjæneste for der at få otium.
1 De berömte klager over det umulige i på en gang at være digter og borger
{>stort, af tvende verdner var mit rige»- o. s. v.), der vilde været så naturlige efter
1810, stå i 1808 hos den nu mere end nogensinde forretningsfri Staffeldt aldeles
umotiverede, når man ikke vil forudsætte slige stemninger. Assessorstillingen havde
faktisk ikke skadet hans lyrik.
555
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
