Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at den bevidstløse ro er en forening med Gud.
LIEBENBEIIG, SCHACK STAFFELDTS DIGTE
det vil sige, hvor al form og forskel er borte, så der intet mere er, nu
giver han »hin østerlænding» ret,
Til den hegelske begejstring for den vordende Gud knyttede han
fra först af Spinozas og Platons evighedslængsel, nu har han fojet den
»panteistiske askese» til l, han har taget det sidste skridt, hvor det at leve
bliver synd, og opgaven er at dø, »at helbredes fra støvet», som han
kalder det; det, han nu længes mod, er den store tomhed, det dybe stille
Nirvana.
Digtene fra 1808 bleve Staffeldts sidste; derefter tav han i atten år
og skrev kun nogle få tyske poesier, der tilmed på det nöjagtigste
anslå grundtonen i og danne som et lille tillæg til titnævnte samling. Nu
er det selvfølgelig ikke min mening, at dette ene og alene skulde skyl
des Oehlenschlægers tragedier. Det var til visse Staffeldts egen skæbne,
der fuldbyrdedes, men sammenstødet med Oehlenschlæger fremskyndede
dens gang. Det lå som ovenfor antydet i sagens natur, at nerven i Staf
feldts digtning, den spændte fredløse længsel, en gang måtte slappes, at
han tidligere eller senere måtte göre skridtet fra vemod til fortvivlelse men
at dette skete så hurtig, så pludselig, og medens hans talent endnu stod i
dets fulde kraft, dertil er det, jeg ikke ved nogen nærmere forklaring,
end at han i 1807 er bleven tvungen i knæ af den ungdomskraftige
Hakon jarl.
Staffeldt har en blivende plads i vor litteratur; han har tidlig og
kraftig hævdet den ædle idealisme, der var betingelsen for poesiens op
blomstren ved århundredets begyndelse, han har hos os indført den stem
ningsfulde schillerske, lige så billed- som tankerige refleksionslyrik, og han
har alsidig behandlet en filosofisk anskuelse, som aldrig forældes, hans
digte ere et vægtigt indlæg i den stående strid mellem panteisme og
teisme. Heller ikke har hans indflydelse, hvor lidt glæde han end selv
fik deraf, været så ringe, som man ofte tror; vi ved, at han næsten straks
som han var flygtet bort fra den litterære verden, blev læst og vurderet
af vore yngre romantikere, og det vilde næppe være vanskeligt at vise,
hvorledes han har påvirket så forskellige ånder som Ingemann, Povl
Møller eller Hauch. Og uden for digternes kreds har han stadig fundet
enkelte trofaste venner; der er jo en alder, hvor vi alle ere idealister
eller dog helst skulde være det, og for mangen af de fremmeligere blandt
de unge har Staffeldts digte sikkert været en frugtbar indvielse. Lie-
1 Han har netop »föjet» den til, ti lige som hans tidligere tre retninger sam
tidig fulgtes side om side, således blive de nu heller ikke fortrængte og udelukkede
af den fjærde, og det er kun ved en omhyggelig sammenstilling af alle herhen hø
rende steder man ser, at det ny resultat er det sidste og afsluttende. Dog lægge
man mærke til, at om det digt i denne samling, der kraftigst udtrykker hans tidli
gere tankegang, »forvandlingerne», om det siger han i en anmærkning, at det er
blevet ham fremmed, og at han kun ved, han en gang har forstået det.
561
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
