Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HENRY PETERSEN, HERALDISKE ARBEIDER.
haves om den sotræfning i 1427, hvori flaget faldt i Lllbeckernes hæn
der (en for Danmark forövrigt seirrig kamp), samt endelig giver en
instructiv fremstilling af det danske kongevåbens udseende i middel
alderen og redegjör for dettes forskjellige bestanddele; danebrogs
korset, de tre leoparder og senere (i unionstiden) de tre kroner,
folkungevåbenet, det norske våben samt endelig griffen (dragen, lind
ormen). Ligeoverfor dette sidste mærke (fjerde feldt i fanen), kan
anmelderen, der forövrigt ingen indvending eller bemærkning af be
tydning har at gjöre ved forfatterens fremstilling af våbenets historie,
ikke kunnet overbevise sig om, at dette skulde kunne betegne »Kex
o ’ o
Sclauorura»; den forklaring, der gjör det til den pommerske grif,,
synes af flere grunde langt mere plausibel; på stolestadet fra Kirkebo
har den endog sin rimeligste plads; som hjerteskjold i kongevåbenet,,
og forfatteren indrømmer selv (s. 43 i særtrykket), at der på hint
særegne segl med löven og griffen som bærere af et danebrogskors
kun tör tænkes på den pommerske grif. Også dr. Kr. Erslev og dr..
H. Hildebrand sees at dele anmelderens anskuelse om griffen som
Pommerns mærke. Anmelderen skal derhos fremdeles bemærke, at
han anser det firbenede dyr i kong Christopher af Bayerns majestæts
segl for Pommerns grif (skjönt vistnok i en overgangsform), der her
står som hans modrene våben ved siden af det bayerske, hvorimod
den tobenede lindorm eller drage, der findes i Oldenborgernes skjolde
lige fra kong Christian I;s tid vel må antages at betegne Vendernes
konge. At den, der har udfort kong Christophers segl, også kjcnder
lindormen eller dragen med to fodder, sees deraf, at en sådan, an
vendt som prydelse, findes överst på sigillet (i indskriftranden), re
præsenterende begyndelsesbogstavet i ordet sigillura.
Når det norske våben på skibsfanen mod al sædvane viser blåt
feldt, har forfatteren uden tvivl ret i kun at betragte dette som en
feil; den gyldne love i det rode feldt tör vistnok ansees fuldt sikker
både för og siden. Afhandlingen, der foruden flaget endnu har to
andre farvetrykte blade, er desuden helt igjennem forsynet med gode
afbildninger i træsnit af en mængde segl, der illustrere og forklare
de fleste af de i texten omtalte heraldiske phænomencr, og som end
yderligere forhöie interessen af den allerede i sig selv meget værdi
fulde afhandling.
11. Om den danske Sehested-Linies Navn og Oprindelse. (Særtryk
af »Danske Magazin», 4 række 5 bind 3 hefte, 1882.) I denne med megen
sagkyndighed skrevne afhandling söger forfatteren at godtgjöre, at
den nulevende Sehested-slægt må ansees for at være en fra de hol
stenske Sehesteder forskjellig familie, uagtet den førstnævnte i det
17:de århundrede antog den sidstnævntes familienavn i den tro, at de
begge tilhorte en og samme stamme. Forfatteren anförer flere gode
og ret overbevisende grunde for denne sin mening, som måske også
566
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
