Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
USSING, FRA HELLAS OG LILLEASIEN.
Peloponnes og Sparta det sidstnævnte parti af bogen forekommer
os at være det smukkest skrevne og en udforlig og interessant af
handling om Bphesos m. m. Medens forfatteren på de fleste punkter
naturligvis anerkender de resultater, som de stedlige udgravninger og
undersögelser have givet, meddeler han dog som mand af faget en
selvstændig revision af disse resultater og imödegår hist og her andre
forskeres opfattelse. Dette gælder ikke alene om så vovede hypoteser
som Schliemann’s om Agamcrnnons lig, men også om Bohn’s ellers
anerkendte restauration af det store alter i Pergamon. Dennes rigtig
hed har Ussing tidligere i foredrag bestridt og vender i sin nye bog
tilbage til sin indsigelse imod Bohns anordning af den ioniske söjle
gang som indfatning af alterets övre plateau. Anmelderen har ikke
kunnet danne sig nogen selvstændig kritisk mening om denne sag, men
har heller ikke ganske kunnet overbevises af Ussings argumentation. U.
indrörnmer, at Bohns anordning af söjlegangen klæder godt; og han må
vist også blive nödsaget til at indrömme, at en sojlerække foran en mur er
et så almindelig anvendt grundmotiv i næsten al slags græsk arkitektur,
at man rammer altfor vidt omkring ved at kalde anvendelsen af det i
et givet tilfælde »åndsfattig». U. driver vistnok sit krav til objektiv karak
teristik af en bygning noget videre, ved den græske arkitekturs givne
elementer tilstede. Vi skylde imidlertid forfatteren at fremhæve, at
han også anförer andre grunde for sin mening, grunde, hvis vægt kun
kan vurderes ved selvsyn af lokaliteterne.
Til slutning tillade vi os at omtale en enkelthed, som gælder ej
alene Ussings bog (nemlig afsnittet om Olympia), men også Dietrich
sons afhandling i dette tidsskrift om Olympia (årgang 1883, s. 134).
Uagtet Ussings afhandling var trykt, inden Dietrichsons blev offent
liggjort, stemme begge forfattere fuldkomment sammen i at antage den
mening om Praxiteles’s Hermes, at han i sin löftede höjre hånd, som
nu er tabt tilligemed störste delen af armen, har holdt ikke en drue
klase, men et par krotaler (castagnetter). De finde begge, at Hermes’s
åsyn har et lyttende udtryk, og desuden at hans blik ikke træffer
Dionysosbarnets på hans venstre arm, hvilket man unægtelig måtte
vente, når han har holdt en drueklase i vejret (for at more barnet).
Med al agtelse for de to forfatteres mening, som her oven i köbet
træffer sammen, kunne vi ikke være enige med dem. Hvorfor i al
verden skulde Hermes vende hovedet om i retning af barnet, hvilket
han jo gör, når han ikke vilde se på ham? Og hvor besynderligt
vilde det ikke være, om kunstneren ikke havde givet et sammenspil
mellem sine to figurer, men ladet den ene falde i sine egne tanker!
Under forudsætning af, at han har holdt en drueklase, kunde hans
blik jo være rettet mod barnets ivrig fremstrakte hånd, og behövede
ikke netop at være rettet mod hans hoved. Men vi tro, at han vir
kelig har set efter hans hoved; thi når man vender hovedet om efter
62
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
