Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLM, OM KONGEMAGT, FOLK OG BORGERLIG FRIHED.
noget, vender man blikket endnu mere. At udtrykket skulde angive
en lytten, er aldrig faldet os ind ved betragtningen af statuen.
At der på sådanne enkelte punkter kan göres en opfattelse gæl
dende, der afviger fra Ussings, forhindrer visselig ikke, at læseren
med fuld tillid kan betro sig til hans kyndige vejledning.
Bogen er udstyret med et titelbillede og et par orienteringskort.
EDVAKD HOLM : Om det syn på kongemagt, folk og borgerlig frihed, der
udviklede sig i den dansk-norske stat i midten af det 18:de århundrede
(1746—1770). (Indbydelsesskrift til Kobenhavns universitetsfest i anl. af
H. M. Kongens födselsdag den Bde April 1883.) Kobenhavn 1883.
Den udvikling af de statsretslige og politiske tanker, som også i
Norden fandt sted gjennem det 18de århundrede, har så stor almen
interesse, at ethvert vigtigere bidrag til dens belysning kan gjöre
regning på mange læsere også udenfor fagmændenes kreds. Den mand,
som her for Danmarks og Norges vedkommende 1 har givet de rigeste
bidrag, er professor Edvard Holm i Kobenhavn. Allerede i hans höit
ansete værk om Danmarks og Norges udenrigske politik 1791—1807
vil man finde mange særdeles interessante træk af den politiske tænke
måde såvel hos regjering som folk i revolutionstiden. I to særskilte
afhandlinger, der begge er akademiske leilighedsskrifter, har prof.
Holm behandlet de politiske og statsretslige tanker i den tidligere del
af dette mærkelige århundrede.
Den förste af disse behandler gjennem en skildring af Holbergs
statsretslige og politiske synsmåder århundredets förste halvdel. Vi
lærer her at kjende de gammel-orthodoxe meninger om enevældets
umiddelbare guddommelige oprindelse og den forargelige nogetnær
blasfemiske kongedyrkelse, som endnu var rådende i Danmark og
Norge i århundredets begyndelse. Vi ser, hvorledes den nye naturret,
Grotius’s, Hobbes’, Puffendorfs og Thomasius’ retsfilosofi, gjör nogle
svage forsög på at trænge sig ind ved universitetet, men endnu uden
nogensomhelst indflydelse i videre kredse. Men så fremtræder Hol
berg som banebryder også på dette område, ja netop fortrinsvis her.
Hans »natur- og folkeret», hvis förste udgave tryktes 1715, er jo et af
hans förste arbeider, og gjennem dette skrift, der vistnok ikke ved tænk
ningens originalitet, men såmeget mere ved sin letfattelige kjernefulde
1 For Sveriges vedkommende bör her mindes prof. Ni/Mæits’ store værk: Den
filosofiska forskningen i Sverige från slutet af adertonde århundradet. Jfr. samme
forfatters skrift: Om statsmaktens grund och väsende (ny tillökad upplaga, Lund
1882), der indeholder en meget nyttig oversigt over statretsfilosofiens almindelige
historie, der særlig kan anbefales som hjælpemiddel ved siden af prof. Holms af
handlinger.
63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
