Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11.
J. J. A. WORSAAE.
domme som tidligere. Med folkenes stigende friheds- og selvstændig
hedsfölelse vågnede tillige en levende interesse for deres egen fortid
og for deres egen indre udviklingshistorie, ikke at tale om, at man
med större fordomsfrihed end forhen nu turde dröfte spörgsmålene om
menneskeslægtens oprindelse og udbredelse over jorden.
Lige som man derfor begyndte med fornyet iver at anlægge og
foröge museer for menneskets naturhistorie, eller for antropologi, for
historisk arkæologi og etnografi, således grundlagdes nu allevegne særegne
museer ved siden af de »klassiske» for de så kaldte »barbariske» folks efter
ladte mindesmærker og oldsager ide forskellige lande. Uagtet stödet
hertil udgik fra Frankrig, i det bl. a. Lenoir ved dette århundredes
begyndelse (1804—1805) havde offentliggjort sit »Musée des monumens
Francais», slog den ny museumstanke dog straks nærmest an i de
mindre lande, fortrinsvis der, hvor folkenes nationale selvstændighed
var trykket eller i fare, og hvor nutidens trængsler kastede forhöjet
glans over den svundne, i national henseende formentlig endnu renere
og lykkeligere fortid.
Den nationale begejstring skabte imidlertid ikke alene en hel række
för ukendte museer; den skabte tillige de förste alvorlige forsög på
at ordne arkæologisk-historiske og andre dermed beslægtede samlinger
efter simple og sunde grundsætninger.
Allerede i året 1806, da den höjt fortjænte Rasmus Nyerup gjorde
forslag til oprettelse af et dansk nationalmuseum, var han fuldstændig
på det rene med, at der måtte virkes hen til, at man »i dette asyl for
de ellers alt mere og mere forsvindende gamle nationale mindesmærker
fra sal til sal kunde studere den sukcessive fremgang i nationens
kultur o«’ begreber, sæder og skikke».
DO o
Med disse få ord udtalte Nyerup, i övrigt i fuld overensstemmelse
med franskmanden Lenoir, det kronologiske princip, som i vort år
hundrede i stærk modsætning til de forudgåede tiders virvar, har
været og fremdeles formentlig vil vedblive i det væsentlige at være
bestemmende for de arkæologisk-historiske museers indre ordning. Han
blev heller ikke stående ved de egentlige mindre oldsager, som hidtil
alene havde haft plads i museerne, men under disse inddrog han
tillige afbildninger og beskrivelser af de större, rundt om i landet
168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
