- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1884 /
183

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OM ORDNINGEN AF ARKÆOLOGISK-HISTORISKE MUSEER.
spredte mindesmærker fra oldtiden og middelalderen, for at museerne
ved sammenstilling af de vigtigste samtidige mindesmærker kunde
komme til at give en så fyldig og levende illustration som muligt til
den skrevne historie, navnlig til den forhen alt for meget forsömte’
men nu ,i forgrunden trådte indre kulturhistorie. Om han endnu ikke
kunde opstille nogen fast tidsregning for den hedenske oldtid, nærede
han dog det håb, at den tid ikke vilde være fjærn, da man i national
museet også i oldtiden kunde vandre fra århundrede til århundrede.
Et meget stort fremskridt i så henseende skete, da Nyerups nær
meste efterfølger i bestyrelsen for det danske oldsagmuseum C. J.
Thomsen, gennernförte for förste gang en kronologisk ordning af old
tidens mindesmærker efter sten-, bronce- og jærnalderen. Et lignende
system, bygget på de forskellige folks übekendtskab med eller kend
skap til metaller, lagde Thomsen i hovedsagen til grund for opstillingen
af det ny etnografiske museum, hvor det dog som alt for mangelfuldt,
ja snarere vildledende i kronologisk henseende, snart måtte vige plad
sen for en ganske simpel geografisk ordning. Med ulige större be
rettigelse, men med utilstrækkeligt materiale, sögte Thomsen i antik
samlingen at göre den kronologiske ordning gældende på det klassiske
område. Også på den begyndende strængere kronologiske sondring af
de danske kongers efterladenskaber på Rosenborg slot havde han en
anselig indflydelse.
Men med al begejstring for det kronologiske system nåde dog
hverken Nyerup eller Thomsen til helt at gennemföre det i de natio
nale museer i Danmark. Nyerup blev i sit forslag til et national
museum stående ved reformationen (1536) og Thomsen for oldsag
museets vedkommende ved suverænitetens indforelse (1660). Datiden,
som i det hele undervurderede de yngste kulturstadiers betydning, ja
som til dels med kunstnerisk ringeagt så ned på rokoko- og empire
stilen, havde ikke i tilstrækkelig grad fået öjet åbnet for, at et kultur
historisk museum, i lighed med den skrevne historie, må til den rette
forståelse af nutiden oplyse alle forudgåede tidsrum og ikke mindst
dem, hvorpå nutidens hele udvikling umiddelbart hviler.
I erkendelsen heraf blev senere Bosenborg-samlingen ved oplos
ningen af den sidste rest af det gamle kunstkammer (»museet for
skulptur og kunstflid») omordnet til som en fortsættelse af det oldnor
diske museum at udgöre et kulturhistorisk, omkring de suveræne konger
(fra 1660 til 1848) grupperet museum for den nyere tid, i hvilket der,
169

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:21:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1884/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free