Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. J. A. WORSAAE.
personlige forhold, ikke at tale om litterære og nationale fordomme, hyp
pig, i alt fald for en tid, ere rådende.
Selv i Frankrig, hvor ideen til et kronologisk ordnet national
museum allerede ved århundredets begyndelse fremsattes, danner mu
seet i St. Germain, der endnu ikke er nåt ud over den merovingiske
tid, om ikke det eneste, så dog det störste lyspunkt. Det er ikke
engang kommet så vidt, at de forskellige samlinger i Paris (i Louvre,
Musée d’Artillerie, Cabinet des Medailles og Hotel Cluny) have til
supplering af det nærliggende, heldig påbegyndte nationalmuseum i
St. Germain kunnet afgive de mange, åbenbart nærmest derhen horende
nationale genstande, som nu findes adsplittede til liden nytte på så
mange steder. De enkelte samlinger i Paris arbejde, på gammel vis,
hver for sig og under alt for mange, særlige direktörer. I stedet for
at virke hen til en sammensmæltning af de beslægtede genstande til
större helheder, vil den ene direktör nödig eller slet ikke afgive noget
til den anden. Det gælder ofte, som i de gamle kunstkamres gode
dage, mindre om videnskabens sande tarv, end om for sig at bevare
sjældne og kostbare stykker, som ret kunne vække andre samlingers
misundelse. Lige så lidt derfor som i sin tid Lenoirs plan om et
stort nationalmuseum kunde trænge igennem, lige så lidt fik det af
Napoleon den tredje stiftede »Musée des Souverains» lov til at overleve
kejserdömmets fald. De talrige interessante genstande i det sidst
nævnte museum bleve under det da værende politiske tryk reklamerede
og atter splittede til de mange steder, hvorfra de med megen nöje vare
samlede.
På denne måde bliver det også forståeligt, at hverken middelalderen
eller den nyere tid ere, endog kun tilnærmelsesvis, som helheder repræ
senterede i noget museum i Frankrig, til trods for dette lands over
ordentlige betydning i de nævnte tidsrum for det övrige Evropas, ja
for den övrige verdens kulturudvikling. De for ikke længe siden i
Paris afholdte store kunst- og industriudstillinger, som tillige have
indbefattet illustrationer til kunstens og håndværkets tidligere historie,
have i rigt mål godtgjort, hvor store skatte Frankrig gemmer af ældre
nationale frembringelser, der, samlede i et eget og vel ordnet museum,
helst dog i Frankrigs hovedstad, vilde frembyde den yderste interesse
så vel for Franskmændene selv som for fremmede.
Rigtig nok findes i Paris i Hotel Cluny en samling, der allerede
indeholder en uvurderlig mængde af ældre franske sager, fornemmelig
172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
