Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HELENE NYBLOM.
Det er ikke muligt for scenen i alt ydre at eftergöre naturen; den
skal heller ikke eftergöre, den skal ligne; og til syvende og sidst er
det dog ikke en gentagelse af naturens ydre fænomener, som mest griber
en, eller som man går hen for at se fra scenen naturen gör det så me
get bedre hver dag —; men det er en tolkning af det menneskelige liv
eller personlige sjæleliv, en forklaring af vort eget samfundsliv; og dette
er den dramatiske kunstners dybeste opgave.
Den store og henrivende indflydelse, som en ægte dramatisk kunst
ner kan have på sit publikum, kan man heller ikke forundre sig over,
når man betænker, at hans materiale er det höj este, livet selv.
Har han i sin magt at gengive grundelementerne af den menneske
lige natur, kærlighed og had, vrede og ömhed, handlekraft og tvivl, da
ville hans tilskuere opleve disse fölelser og ikke blot höre dem beskrevne
som i et digt eller et billede.
Det er ikke blot den specielle opfattelse af den eller den personlig
hed, den eller den rolle, som en ægte dramatisk kunstner giver, men
han koncentrerer som i et brændglas alle de dybeste menneskelige fölelser
og kaster dem lige i ansigtet på tilskuerne. De middelmådige skue
spillere kunne kun göre sig gældende i betydelige roller, d. v. s. de
spille dem naturligvis ikke op til den rette höjde, men rollen redder dem.
De store genier forstå at skabe af intet, eller af de alier mindste glimt
af dramatisk, ægte liv, der kan findes i rollen, fordi de i sig selv altid
have denne uudtömmelige brönd af alle menneskelige fölelser, der skaffe
sig udlob selv af de mindste kanaler, og give et billede af det grund
menneskelige, som dog, når alt kommer til alt, interesserer og griber os
alle mest. Man forundrer sig ofte over, at store skuespillere og skue
spillerinder optræde i temmelig dårlige skuespil, og man siger så let, at
det er deres personlige forfængelighed, der driver dem til at söge de
roller, hvori de kunne brillere; men man kan måske med ligeså god grund
sige, at det er, fordi der i de roller, som de vælge sig i middelmådige skue
spil, findes noget, der giver dem anledning til en stærk og koncentreret
tolkning af en eller anden menneskelig grundfölelse, noget ægte dramatisk,
som en virkelig dramatisk kunstner altid opdager med falkeblik, selv når det
findes gemt ide tarveligste omgivelser. En kunstner har ien sådan rolle fun
det momenter, der for ham ere anledning til at udtrykke en eller anden
sandhed, han har på hjerte og vil sige sit publikum, og det er just gen
nem den varme, han selv har for sagen, at han da griber os andre. Vi
föle da alle: dette er ægte, dette er naturen og livet, dette kjende vi
332
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
