Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SANDHED PÅ SCENEN
bekender for en tjenestepige den forbrydelse, hvorfor en anden i hen
des sted er blevet straffet. Hele denne scene er forskrækkelig pinlig.
Döden på theatret bör indhylle sig i et slör af poesi, for at vi skulde
kunne udholde at se på den. Om end de halvkvalte dödsralninger, ho
steanfaldene og den döendes jamren er gengivet fra scenen med den
mest vidunderlige virkelighed, så virke de dog nedstemmende og mod
bydelig.
Ikke sandt? Hvis man vilde plage mig med at være tilstede ved en
persons dödskamp, som jeg slet ikke kjender, vilde jeg sandelig sætte
mig derimod af alle kræfter; jeg vilde flygte til den anden ende af
byen, og det er en sådan aftenunderholdning, man foreslår mig til min
opmuntring fra klokken 8 til klokken 12 iet theater ! Jeg kommer for
at græde over digtede kvaler, og man udbreder for mine öjne blodigt
linned og spytteklatter, og man tænker at underholde mig med sådant!»
Dette, at tage sin tilflugt til at kopiere en hel del übehagelige eller
bizarre detailler af naturen, og dertil at bruge et så sammensat materiale
som muligt, er naturligvis et fattigdomsbevis. Når en stor kunstner
kommer, så viser han publikum, at man behöver langt færre ydre hjælpe
midler, men også en langt dybere opfattelse af det væsentlige i per
sonlighederne, end der for det meste er tilfældet, for rigtig at trænge
ind til marv og ben på tilskuerne. Måske har denne forkærlighed for
helst at holde sig til dagens hændelser, at bruge theatret som en slags
supplement til aviserne, sin grund i, at man er blevet ked af at se så
megen unaturlighed på scenen, såsnart som der var tale om det höjere
skuespil.
Den samme skuespiller, der vilde deklamere übeskrivelig kedsom
meligt og tomt, hvis han skulde fremstille helten i et tragisk skuespil,
kan man have udsigt til skal opföre sig ganske normalt og naturlig,
hvis han kommer i sorte buxer og forestiller en herre, der bor på
Drottninggatan og læser Dagbladet. Vi have nu en gang en forskruet
måde at behandle det höjere drama på.
Men desværre er der just heller ikke så mange blandt vore skue
spillere, der have et naturligt talent til at være lystige.
Jo, hvis det bliver rigtig overdrevent, ind på karikaturens eller satirens
område, da går det nok, men graciöst lystige, overgivne, ungdommelige,
det ser man meget sjældent ffa vor scene, og dog vil vel ingen nægte,
at der hver dag i livet omkring os findes en hel del lystighed og ung
dom. Hvor tungt munterheden går over scenen, viser sig bedst i, at selv
341
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
