Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEORIEN OM GENNEMSNITSMENNESKET.
laget for videnskab, poesi og kunst. Dette var Quetelets begejstrede
lære om gennemsnitsmennesket, en lære, som han forfægtede med iver
lige til sin höje alderdom.
Quetelet hævdede ikke, at der for hele verden eller for alle tider
skulde være én sådan type. Ikke alene hvert kön og hver alder
måtte have sine egne gennemsnitsegenskaber, men også hvert folk og
hver periode havde sine typer. I det hele taget mente han dog, at
disse typer vare ingen eller så godt som ingen væsenlige forandringer
undergivne fuldstændig tydelig og ensartet udtrykte han sig ikke
på dette punkt og i hvert fald var det den nærmeste opgave for
ham at studere typen i dens almindelighed uden at tage hensyn til de
små forandringer, som visse perturberende årsager kunde frembringe i
modsætning til de »naturlige» årsager. Det er ganske det samme, som
man gör i naturvidenskaberne, når man först söger at få de virkende
hovedårsager frem og imidlertid lader de andre årsager fuldstændig ligge :
Quetelet gjorde her som overalt lån fra fysiken og astronomien; men i
sondringen mellem disse naturlige og perturberende årsager var han
temmelig inkonsekvent og uklar, hvad der allerede tyder på, at lånet
var mindre berettiget.
Det er ikke umuligt, at Quetelet havde ret i mange af sine på
stande om skönhedsidealet, men man kan ikke nægte, at det er ikke
altid, at man får idealet frem ved således at tage en række af gennem
snit. Held gör opmærksom på, at de fleste menneskers profil afviger
i samme retning fra hvad der sædvanlig anses for skönhedsidealet; en
tilbagegående pande og hage er langt hyppigere end en fremspringende
pande og hage. Og hvad må man ikke tænke om de mange misforhold
i legemsbygningen, som fremkaldes ved civilisationen: runde skuldre og
flad brystkasse, for ikke at tale om vorter og udvæxter. De repræ
sentere næsten altid afvigelser i bestemt retning fra det normale, og
gennemsnittet af alle disse mangler kan umulig före os til skönheds
idealet.
Dertil kommer, at der er mange seiv rent fysiske egenskaber, som
ikke godt lade sig udtrykke ved tal. Således vilde dette gælde om
hårenes og öjnenes farve; i hvert fald vilde blandingen af blåt og
brunt ikke give öjnene nogen farve, der tilfredsstillede skönhedens
fordringer. Denne vanskelighed bliver endnu större, når man går
over til de åndelige egenskaber. Quetelet er vel selv opmærksom
derpå og henviser til, at man skal måle egenskaberne ved deres virk-
473
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
