Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALI) WESTERGAARD.
ninger. Man skal altså af et folks digterværker lære dets poetiske
sands at kende osv. Men det er let at se og skal nedenfor nærmere
vises, at det netop er extremerne, der frembringe resultaterne: en mand,
der har lidet talent for musik, tegning, billedhuggerkunst og poesi,
vilde ikke drive det til noget stort; han blev aldrig til andet end dilet
tant. Han kunde måske glæde sig over, hvad en Mozart, en Thor
valdsen eller en Shakespeare frembragte, men han vilde aldrig kunne
måle sig med disse storheder. Og noget bevis i disse retninger har
Quetelet heller aldrig leveret. Han drager umiddelbart analogien fra
de fysiske egenskaber, og hans påstande om, at gennemsnitsmenne
sket repræsenterer nationens ideal i enhver retning, fremtræde som oftest
uden spor af beviser. Hvorledes kunde man også betragte et menne
ske som sit ideal, der i så og så mange tilfælde vilde give sig til at
myrde eller röve, i så og så mange tilfælde vilde begå mened, falsk
eller voldtægt? Og alle disse forbrydelser har jo gennemsnitsmennesket
en vis tilböjelighed til at begå.
Fra Quetelets standpunkt kan dette forklares ved hans mekaniske,
naturalistiske opfattelse af de sociale forhold. Skönt han, på en iövrigt
ikke synderlig klar måde, hævdede, at han ikke bekæmpede den frie
viljes existens, lagde han dog altid ansvaret på samfundet i stedet for
på individet; det enkelte menneske fuldbyrdede kun som et blindt
redskab, hvad samfundet krævede.
Man kunde nu gå et skridt videre og spörge: er det overhovedet
muligt at konstruere et menneske af lutter gennemsnitsegenskaber, eller
kunde det ikke tænkes, at der i legemet ikke blev plads til alle dets
forskellige organer, så at det gik, som det vilde gå en snedker, der
•havde sjusket med sit arbejde og ikke kunde få de forskellige stykker
af et möbel til at passe sammen.
Dette spörgsmåls besvarelse er af afgörende betydning for teorien
om gennemsnitsmennesket; thi derved vil det blive klart, om dette
gennemsnitsmenneske skal blive en blot fiktion, en regningsenhed, der
kan benyttes som gennemgangsled ved statistiske undersögelser, eller
om det er en realitet, så at statistikerne kunne betragte det som ende
målet for statistik at undersöge og beskrive det.
De forskellige mål i det menneskelige legeme, som Quetelet be
nytter, skulle jo fordele sig efter rimelighedsregningens regler, som
det ikke her er stedet til at udvikle. Når man nu tænker sig en eller
anden matematisk figur anbragt i det menneskelige legeme, f. ex.
474
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
