Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEORIEN OM GENNEMSNITSMENNESKET.
navnlig var det på kongressen i Haag 1869, at man efter Quetelets
initiativ satte sagen i system. Forskellige statistiske bureauer påtoge
sig udarbejdelsen hvert af sit afsnit af statistiken, for ex. en sammen
lignende statistik over forholdene i de enkelte byer, en sparekasse
statistik, en befolkningsstatistik o. s. v. Flere af disse arbejder have
været meget nyttige, men de have oftest den mangel at tilsiore ejen
dommelighederne i stedet for at lade dem komme til syne. For at give
en let oversigt må man bortkaste så mange enkeltheder, at man ikke
tilfulde kan forstå forholdene i hvert enkelt land eller by. Således
ere lovgivningens, administrationens, og befolkningens opfattelser med
hensyn til dödfödsler så vidt forskellige i de enkelte lande, at man
aldeles ikke kan bygge nogen virkelig sammenligning derpå: fordi
to lande have en ulige hyppighed af dödfödsler, er man ikke beret
tiget til at slutte, at fodsierne hyppigere mislykkes i det ene land end
i det andet; thi forskellen kan ganske simpelt hidröre fra, at fodsier
i ét land regnes for dödfödsler, som i et andet land regnes for leven
defödsler, eller at man måske i mange tilfælde slet ikke registrerer
dödfödslerne. De internationale sammenligninger have derfor i det
hele taget kun ringe betydning, undtagen hvor det drejer sig om al
deles indlysende uligheder; således er forskellen mellem börnedödelig
heden i Skandinavien og sydtyskland næppe til at bortforklare. I
reglen er imidlertid antallet af forstyrrende årsager, der först skulle
bortskaffes, för man kan anvende statistiske undersögelser på en
fyldestgørende måde, så stort, at de fleste statistikere på forhånd ville
opgive enhver sammenligning; derfor ser man også i mange samvittig
hedsfulde statistiske arbejder en række af internationale sammenlig
ninger gjorte, uden at disse i övrigt stå i nogensomhelst forbindelse
med den egenlige udvikling; de kunne rolig overspringes, uden at
udbyttet bliver mindre. Man er her kommet ind på en bane, der
har kostet meget arbejde, som kunde have været bedre anvendt.
Det er langt snarere af betydning at studere forholdene grundig i
en enke-lt by, hvor man kan oplyse samtlige forhold i alle retninger,
end at anlægge en fællesstatistik for en mængde byer, hvor man
tvinges til at presse en mængde ulige forhold ind under ensartede
former, idet man i bedste fald forsyner statistiken med en svimlende
mængde anmærkninger, der skulle oplyse ulighederne; det er langt
bedre at dele materialet så meget som muligt, end at give efter for
fristelsen til at sammenfatte det i få store grupper, hvorved man kun
521
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
