Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD WESTERGAARD.
får lidet eller intet at vide. Det er ikke engang muligt altid at
inddele sit materiale på samme måde. Når således pubertetsudvik
lingen i de varmere lande i reglen foregår hurtigere end i de kol
dere, så medförer dette ganske naturlig i mange tilfælde nødvendig
heden af en afvigende aldersfordeling; aldersklassen 20—25 år i det
ene land burde måske sammenlignes med aldersklassen 18—23 i det
andet o. s. v. De statistiske kongresser vilde utvivlsomt have frem
met statistiken langt mere ved at opmuntre specialstudier for enkelte
stærkt begrænsede områder end ved at grundlægge en statistik, der
omfatter store områder, og derfor tilslörer alle uligheder. For den
Queteletske retning var det imidlertid naturligt at lade være at tage
hensyn til disse uligheder.
Med hensyn til typerne ser man ligeledes endnu den dag i dag
en mængde anskuelser herske, som enten stamme fra Quetelet eller
have samme udspring som hans idéer. Det er en meget udbredt
forestilling, at man kan finde statistiske love, der beherske samfunds
livet på samme måde, som naturlovene beherske tingenes verden.
Og dog er der end ikke en analogi mellem naturlovene og de stati
stiske love: naturloven fordrer, at en bestemt række årsager bestandig
medföre samme resultater; to stoffer skulle under visse forudsætninger
altid indgå samme forbindelse; men i samfundslivet bliver den ene
til forbryder og den anden bliver ærlig, uden at statistiken i övrigt
gör nogen sondring mellem disse to; loddet træffer i lotterier på
ganske enkelte tal, alle de andre komme ud som nitter, og således
videre i det uendelige.
Man vil i reglen ved at foretage en simpel deling af materialet,
enten i tankerne eller i virkeligheden, med lethed kunne modbevise
disse statistiske loves existens. Hvis der gælder en vis regelmæssig
hed i de sociale fænomener, så ere disse love ikke meget mere end
rent tilfældige udtryk for den öjeblikkelige tilstand; vi have således
set, hvorledes befolkningens bevægelser ofte umuliggöre faste værdier
for vielseshyppigheden. Mangfoldige ere imidlertid de, der have
forsögt at danne matematiske formler, der skulde gælde med samme
indre nødvendighed som de fysiske love; dette er, for at tage et
enkelt exempel, tilfældet med den tyske fysiker Moser, der troede at
have fundet et almengyldigt udtryk for dödeligheden,. og dermed
mente at have afsluttet denne sag: de påfölgende 50 års erfaringer
have tilstrækkelig vist, hvor lidet det slog til. Quetclet selv havde
522
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
