Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORMANNISKE OG ANDRE SKANDINAVISKE STEDSNAVNE.
amt findes der flere navne på tveit end i hele Dannemark og Skåne
tilsammen.
Går man over til England, forekommer der ifölge Worsaaes opgave
ikke mere end 4 navne på thwaite i hele den danske del af England,
medens, der i de blandede distrikter Yorkshire West Riding og North
Riding findes 8 og i de norske distrikter Lancashire, Westmoreland
og Cumberland over 70.
Worsaae udtaler den anskuelse, at navne på thorp og twait sågodt
som aldrig forekommer i de af nordmændene erobrede landstrækninger
i Skotland og Irland; men bestemt holde sig indenfor de samme grænd
ser som de övrige danske stedsnavne især som de »danske bynavne».
Det er derfor, mener han, gyldig grund til i almindelighed at anse
også twait- og thorp-navnene som danske. Worsaaes bemærkninger er
korrekte for thorp-navnenes vedkommende, men holder neppe stik med
hensyn til navnene på twait. Der findes navne på twait (twatt) såvel
på Orkenöerne som på Shetlandsöerne, på en enkelt ö, efter hvad jeg
har seet hos en engelsk forfatter, endog hyppig. Der er ligeledes på
Hebriderne en flerhed af navne på tuath, således Brogair a Tuath,
Sheabost å Tuath, Dale å Tuath, Tob å Tuath, Loch å Tuath o. s. v.,
der måske tör være det samme ord som det norske tvet, skjönt det
også kan være et keltiskt ord. Det samme er tilfældet på de af nord
mænd bebyggede sydvestlige strækninger af Skotland. Det utilstræk
kelige materiale, jeg har havt til min rådighed, gjör det umuligt for
mig at sige, hvordan det i så henseende forholder sig i Irland og på
Man; men af hvad jeg har anfört, fremgår det allerede, at navnet i
hvert fald forekommer ligeså hyppig i de norske kolonier i Skotland,
som i den danske del af England, hvor antallet som anfört indskrænker
sig til 4.
Om man derfor end ikke kan give Taylor ret, når han kalder
tlrwaite »the Norwegian teste word», eftersom ordet også forekommer
ret hyppig i Dannemark og ikke mangler i det danske England, må
det dog ansees for mere norsk end dansk, og skulde den temmelig hyp
pige forekomst af navne på tuit i Normandiet overhovedet kunne til
lægges nogen betydning til lösning af spörgsmålet, om fra hvilket af
de nordiske lande kolonisationen af denne provinds væsentlig er fore
gået, da måtte den snarere henvise til Norge end til Dannemark. Der
findes langt flere navne på tuit i den forholdsvis lille provinds Nor
mandi end i hele den danske del af England.
541
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
