- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1884 /
585

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORMANNISKE OG ANDRE SKANDINAVISKE STEDSNAVNE.
Duncanby. I Curnberland. Lancashire og Westmoreland forekommer
navne på by ligeså hyppig som i de fleste distrikter i den danske del
af England.
Det kan efter dette neppe være tvivlsomt, at navne på by har væ
ret almindelige i alle norske kolonier på de britiske öer. Og at formen
på by har været ligeså almindelig eller endog adskillig almindeligere
end formen på bö, synes at fremgå af de nuværende former for
navnene.
Går man til Normandi, finder man, at navne på by også der er al
mindelige om end ikke tilnærmelsesvis så almindelige som i det dan
ske England. Medens bynavnene således er de hyppigste af alle skan
dinaviske navneformer i Danelagen, er bynavnene i Normandiet, såvidt
jeg efter de i temmelig liden målestok forfattede specialkarter, der har
stået til min rådighed, har kunnet erfare, langtfra så talrige som nav
nene på toft og neppe heller så talrige som navnene på bæk. Fore
komstens hyppighed minder derfor mere om de norske kolonier end
om de danske.
Hvad formen angår, kan det umulig negtes, at störsteparten af de
franske bynavne, nemlig de, der nu staves som beuf, synes at forud
sætte den udelukkende norske udtale bö og ikke den dansk-norske by
medens de mindre talrige former på bus, bye og måske også de på bi
tyde på udtalen by. Forholder det sig, som Tegner efter Joret oplyser,
at flere af de nuværende bus- og bye-navne på ældre karter staves på
en måde, der tyder på udtalen bö, medens flere af beuf-navnene har
været skrevet på en måde som tyder på udtalen by, da gjör denne
vaklen det unegtelig sandsynligt, at begge udtaler har været brugt i
flæng af de normanniske kolonister, et forhold som er meget let for
klarlig, hvis kolonisterne har bestået af nordmænd såvel af den öst
landske som af den vestlandske race, eller af nordmænd og danske i
forening; men som er mindre let at forklare, hvis kolonisterne ude
lukkende har været danske. I det hele taget svarer de vexlende for
mer for de normanniske bynavne beuf, bye og bie nöiagtig til formerne
i Norge og på Orken- og Shetlandsöerne, hvor man også har formerne
bö, by og bie, hvorimod de er forskjellige fra forholdene i Danelagen,
hvor formen by, såvidt jeg har seet, er den eneste, der er kjendt, me
dens former på bö og bi er ganske ukjendte.
Findes der en klasse af stedsnavne, der fortrinsvis er danske frem
for norske, da er det navnene på thorp. Overalt i Dannemark, og hvor
543

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:21:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1884/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free