Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EDVARD HOLM.
lidt han end stemmede med Bayles skepticisme, nærede han på den
anden side uvillie imod de stærkt dogmatiske naturer, der efter hans
opfattelse, »ere at anse som en slags advokater, der bemöje sig alene
med at forsvare deres principalers sager, så at de hverken kunne
se eller ville se de knuder, som der udi findes.» Han mener, at dette
gjælder om de fleste kirkelærere. I modsætning til denne retning
holder han af den kritiske undersögelse som midlet til at bringe menne
skene til at klare sig, hvorfor de tro. Det har derfor interesse for ham
at se kritiken komme frem imod orthodoxien, selv hvor han mener at
måtte bekæmpe den. Men han havde i det hele kun liden sans for
de dogmatiske spörgsmål, og at slutte af hans skrifter har tanken om
forsoningen og forlosningen ved Kristus kun vejet lidet i hans religiöse
liv. Kjærnen i kristendommen var for ham moralen, og det stemmede
kun lidet med det syttende århundredes orthodoxi, når han ved behand
lingen af religiöse æmner lagde stor vægt på, at det blev påvist, hvor
ledes revelationen stemmede med den sunde fornuft, når han i mod
sætning til theologernes gængse behandling af religiöse æmner kun
sjælden citerede bibelsteder, eller når han som forsvarer af kristen
dommen mente, at man måtte opgive adskillige udenværker for at for
svare hovedfæstningen. Fuldstændig rationalistisk tager det sig ud, at
han iblandt hovedregler, han vil give for ungdommens katekisation,
også opstiller den intet at tro, uden det er gjort bevisligt og at »for
kaste alt, hvad som strider imod menneskets almindelige sanser.» Han
gjör vistnok et forsög på at bringe denne sætning til at stemme med
sin lære om åbenbaringen, men det falder kun lidet heldigt ud. Selve
den andlöse form, hvorunder orthodoxien den gang fremtrådte, måtte
gjöre den frastödende for ham, og de smaglösheder hvoraf datidens
prædikener og opbyggelsesskrifter for det meste bare præg, æggede
hans kritiske og komiske sans. Da den pietistiske bevægelse bröd
frem som en modvægt imod den ældre orthodoxi, drog den, som vel
bekjendt, uheldigvis i fölge med sig en ufordragelighed, der ikke var min
dre end de gamle orthodoxes, sygelighed og overspændthed i föleisen,
sekteriske unoder og en fordommeise af skuespil og den hele friskere
side af livet, som Holberg sögte at få frem. Der måtte imellem den og
Holberg blive et fjendskab, der let kunde drive en mand med hans natur
så vidt frem i kritiken af religiöse yderligheder, at han kunde blive fri
stet til at tabe synet for selve det religiöse livs inderlighed. Det er næsten
forunderligt, at han ikke har tabt det mere, end han har gjort det.
608
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
