Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOGLE SIDER AP HOLBERGS FORFATTEItVIK KSOMHED.
vore kjære forfædre og alene opkoge, hvad de forhen havde talt og
skrevet.»
Men det fremmede fortumlede ikke ham, Jean de Frances forfatter
og de gængse udenlandsrejsers svorne fjende. Han mente, at kund
skaben til, hvad der rörte sig i större lande, skulde bearbejdes selv
stændig, og at hovedfrugten deraf skulde være den, ved sammenlig
ning at vinde större klarhed over sig selv og vide, hvorfor man mente
det, man mente. Man kan vistnok næppe tænke sig en större mod
sætning i den ydre meddelelsesform end den, der var imellem hans,
den indesluttede professors, skribentvirksomhed og den, der i oldtidens
Athen gjorde ironiens fader Sokrates på en gang til en lærer og en
anstödssten for sin samtid. Men dog fölte Holberg sig på en mærke
lig måde sympathetisk hendragen til Sokrates, netop med hensyn til
hans læremådc. Dennes samtaler, hans måde at gå ud fra livets dag
lige forhold for derfra at hæve sig til erkjcndelsens höjeste problemer,
kalder Holberg en behagelig læremåde» i modsætning til de nyere filo
sofers »magistralske gravitet»; han mener at kunne stötte sig til So
krates med hensyn til den mening, at der ved skjæmtsom moral kan
udvirkes mere end ved hæftige straffeprædikener, og han siger, at han
selv fulgte Sokrates’ exempel, når han sögte »ved opdigtede ting og
lignelser at lokke folk til at kjende sandheden. Men först og fremmest
stiller han sig på en fuldstændig sokratisk grund ved at fastholde den
sætning, at, »hvis menneskene ikke först lære at kjende sig selv, er det
umuligt for dem at komme til noget grundigt videnskab.» Intet var
ham übehageligere end en uselvstændig eftersnakken, end et liv, der
blev levet uden at hvile på et alvorligt selvarbeide, og han foretrak
afgjort en ærlig tvivler frem for dem, der, som han udtrykker sig, vare
orthodoxc af bare dovenhed. Det var i det hele karakterens udvik
ling, Holberg mente, var hovedsagen, dannelsen opfattede han kun
som et middel dertil, og hvor stor pris han end satte på en rig littera
tur og en höjt udviklet civilisation, tabte han dog ikke derfor sansen
for mennesket i og for sig, for mennesket i hvilken som helst stilling
og i hvilkesomhelst kår. Han vandt en ægte human synsmåde. Deraf
hans sjældne fordomsfrihed. Den gjorde ham til en modstander af den
bornerthed, hvorved der blev sat snævre skranker for kvindens friere
udvikling, den bragte ham til at spotte standsforskjel, den gjorde ham
til en skarp kritiker af den gængse mening, at en slags gjerning er
Nordisk tidskrift. 1884. 41
611
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
