Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EDVARD HOLM.
nogen anden, at ved den opnåede staterne störste sikkerhed i det indre,
mest fasthed udadtil. Som andre fremskridtsmænd på Europas fast
land i hin tid var han overtydet om, at en stærk fyrstemagt var det
bedste middel til at befri folkene for det tryk, som fortidens politiske,
sociale og religiöse fordomme havde lagt på dem; han blev talsmand
for den så kaldte »oplyste enevælde», der er så ejendommelig for det
attende århundrede.
I mange andre retninger var han ret den nye tids mand. Han
var det ved sin undersögelseslyst, sin ivrige syslen med filosofiske,
moralske, humane og sociale spörgsmål og sin iver efter at vinde kund
skaber på disse områder. For at slige undersögelser skulde kunne
trives, for at ånden skulde kunne komme til sin ret, og sandhed trænge
igjennem, mente han, der måtte være ytringsfrihed. Al den uvillie,
han nærede imod umodne domme og selvbestaltede kritikere, således
som vi kjende det på et enkelt område fra hans Politiske kandestöber,
svækkede ikke hans opfattelse i så henseende. Han var derfor en
bitter fjende af censuren, der tyngede på litteraturen her hjemme som
i de fleste evropæiske stater. Tidt citeret er hans stærke udtalelse
derom: »Det imprimatur som sættes på skrifter, er det samme som man
vil sige: Se det er en bog, som intet indeholder uden alene gemene
og forslidte ting, som man har hört af andre så tidt, at man nu væm
mes ved at læse dem.» Der trængtes, mente han, til frihed for at
digtekunsten kunde trives. »Vore poeters störste plage», har han sagt,
»er at tvinge deres geist, at mistænkelige censores ikke skal bryde
dem.» Men særlig anser han en sand historieskrivning for uforenelig
med censuren, og han misunder derfor de engelske historikere deres
frihed; de havde kun at bestride »deres egne affecter», når de vilde
undgå at forvende sandheden.
Det var först ved sine udenlandsrejser at Holberg blev grebet af
den nye tids ånd. Thi i England, Holland, Frankrig og Italien lærte
han en langt rigere litteratur og langt större forhold at kjende, end
der fandtes hjemme. Da han ombyttede rejserne med den stille studere
stue, holdt han indtrykkene fra udlandet levende ved at fölge hoved
sider af dets litteratur og åndsliv. Herved næredes den sans for at
iagttage menneske- og samfundslivet, der lå i hans natur; og som hans
kundskaber voxede, klaredes hans blik for den åndelige fattigdom
her hjemme og det meget forgjemte og smålige, her var i livs
vaner og synsmåder, at man ikke kunde blive ved at »gispe med
610
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
