Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EDVARD HOLM.
civilisationshistoric har fremhævet Voltaire som den, der ved sit værk
Essai sur les moeurs et Vesprit des nations har vist en opfattelse
af, hvad der har værd i historien, der peger langt ud over den ældre
historieskrivning, er det dog værdt at lægge mærke til, at Holberg
adskillige år forend dette skrift af Voltaire udkom, har trukket lini
erne for historieskriverens opgave så rigtig og træffende, at man den
den dag idag intet kan ændre deri. Aldeles selvstændigt er han nået
til sit omfattende, man fristes til at sige geniale, syn på historie
skrivningen.
For fuldstændig at kunne löse denne opgave vilde der kræves
en forening både af den filosofiske, den pragmatiske og den episk
fortællende historikers talenter, og der kan derfor ikke hos nogen
enkelt skribent være tale om at söge mere end en tilnærmelsesvis
fyldestgjörelsc. Særlig måtte opgaven være ulöselig på Holbergs tid,
hvor både stoffets tilvejebringelse var vanskelig, for ikke ar sige
umulig, og de kritiske principer lidet udviklede. For Holberg kom
nu særlig det til, at han mente, og det med god grund, at han havde
det kald at skaffe sine landsmænd god populær historisk læsning; og
skulde dette nås, måtte han ved slige arbejder tage de kilder, der
lå nærmest ved hånden. Dette har han gjort både ved helte- og
heltindehistorierne, ved sin jödiske historie og ved sin kirkehistorie.
Det var kun ved sin store »Danmarks riges historie», at han kunde
indlade sig på det studium, der må kræves ved videnskabelige arbej
der, og skjönt han vistnok også med hensyn til dette i sin art ypper
lige værk med rette siger, at han ikke har nået det mål, der måtte
stilles for historikeren, vil man dog kunne se stærke vidnesbyrd om,
hvor ærlig han har arbejdet hen derimod. Man lægge f. ex. mærke
til hans klare inddeling af stoffet med oversigt og tilbageblik ved de
enkelte perioder, hvorledes forskjellige træk vise hans iver for at
trænge ind i de dybere årsager til begivenhederne, og hvorledes han
söger at henlede opmærksomheden på, hvad der kan vise udviklingen
af stat og folk.
Kritiken vil let kunne påpege adskillige mangler hos ham som
historiker, således mange store feil i hans rent populære skrifter,
der vidne om, at de ere opfattede altfor hurtig, en vis lyst hos ham,
selv i Danmarks historie til ved den kritiske behandling af stoffet at
nöjes med, hvad hans sunde blik umiddelbart sagde ham, uden at
forsöge på en dybere undersögelse, endelig den ensidighed i domme,
618
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
