Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EDVARD HOLM.
af det 16 århundrede. »Det var», siger han, »mest en lovsang over
Kristian d. 3, medens den svenske kong Gustaf I’s gjerninger blive
ideligen sværtede». Det er også åbenbart med hensyn til Sverige, at
han i fortalen til sin Danmarks riges historie beder om, at hans upar
tiske skrivemåde må holdes ham til gode; og han har gjentagne gange
i sine epistler talt om den upartiskhed, han havde vist som historiker.
»Man haver», skriver han et sted, »ikkun at sammenligne denne min
historie med vore andre nordiske skrifter, for at blive overbeviset om,
at jeg haver ladet se mindre partiskhed end nogen anden».
Hvorledes han i virkeligheden har stræbt derefter, vidner sådanne
steder om, som når han efter at have omtalt de gjensidige danske og
svenske beskyldninger för Kalmarkrigen tilföjer: »Dette haver jeg med
min sædvanlige upartiskhed agtet fornödent at anföre og overlade til
læseren at domme, hvilke gravamina, der vare de vigtigste. Jeg vil
alene sige dette, at hvis begge konger havde havt sådan afsky for
krig, som Christianus 3 og Gustavus 1, havde disse tvistigheder vel
kunnet afgjöres uden sværdslag; men som her ingen af parterne vilde
give noget efter, måtte sværdet trækkes af skeden og krigen gå for
sig.» Hvor han kort efter fortæller om et svensk plyndringstog i Skåne,
tilföjer han: »Således var måden at före krig på i de tider, og bleve
de svenske, når lejlighed gaves, ikke trakterede med större lemfældig
hed af de danske.» Han siger i det hele, at han i denne krigs be
skrivelse har fundet for godt at fölge en gammel skribent, som levede
på samme tider, for at undgå al mistanke om partiskhed.
Hans danske fölelse har ej heller hindret ham fra at omtale Gu
staf I Vasa med en beundring og sympathi som få konger, medens
han fælder strænge domme om de tvende svenske erkebisper, der stöt
tede unionspolitiken, Jens Bengtsen Oxenstjerna og Gustaf Trolle.
Den sidste, mener han, havde været autor eller instrument til alle de
ulykker og uroligheder, som de nordiske riger havde været plagede
med i mere end 30 år. Og skjönt Axel Oxenstjerna vitterlig har væ
ret en af Danmarks bitreste fjender, havde Holberg dog et sådant blik
for hans storhed som statsmand, at der næppe er nogen, han har sat
höjere. Han forbauses over, at der aldrig var skrevet en biografi over
ham. »En sådan», siger han, »vilde kunne tjene til plan for alle stats
mænd og burde læses af dem som en symbolsk bog; thi udi denne
store mand fandtes de rette kvaliteter, som udfordres af en, der betros
at sidde ved roret og at være et riges pilot.»
628
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
