Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KBISTIANSBORG.
lige familie, stödte mod nord op til fangetårnet, en lav, skummel, fir
kantet bygning, som siden fik navnet Blåtårn, mod syd til slotskapellet
eller kirken. Denne, som lå på det sydligste punkt, fik et tårn.
Slottet dannede nu, som man let vil se, en höjst uregelmæssig fem
kant, der omsluttede en ligeledes femkantet gård. I den vestlige flöj var
riddersalen, i den sydlige kirken, i den östlige kongefamiliens bolig, i de
andre flöje fandtes stegers, stalde o. 1. Men alt var som en fölge af de
stedlige forhold og den successive opförelse og sammenbygning af slottets
enkelte dele, såre uregelmæssigt, endog til den grad, at en og samme
Höj end ikke var lige bred ved begge ender. Derfor vare de ældre byg
ninger gjennemgående allerede ikke så lidet brostfældige, og i 1559 måtte
Frederik 2„ lade sin bygmester Herkules von Oberger tilse bade stegers
ilojen og riddersalen, hvilken sidste var brostfældig på tag, spær og loft.
Den 20. august s. å. blef Frederik 2. kronet, og i den anledning var der
stor fest og alskens glædskab i slottets rum, der til festens og kongens
forherligelse af adelige fruer og jomfruer vare »dragne» med kostelige
tapeter. Sådan »dragning» fandt oftere sted på Kjöbenhavns slot, således
1572 til kongens bryllup og 1577 i anledning af prins Kristians siden
Kristian 4:s dåb.
Holberg lader Kristian 4. have havt den plan at nedrive Kjøben
havns slot til grunden og bygge et andet »alamodisk» slot i stedet. Mu
lig kongen kan have havt denne plan, men den blev i al fald ikke ud
fort. Derimod blev i 1596 slottets store tårn, som ragede op over hoved
porten, opfort »som en zirat» til Kristian 4:s kroning, og dets dobbelt
gjennembrudte spir prydet med de ulyksalige tre kroner, som i de dage
vakte så megen splid og uenighed mellem nordens konger. Samtidig
blev Blåtårn forhöjet sex alen og et spir opsat der, tækket med kobber
og prydet med tre kroner. Alt dette udförtes af bygmestrene Hans van
Antwerpen og Villum Påske. Kroningen foregik med stor höjtidelig
hed, og slottets rum vare atter på det prægtigste dragne af adelige frue
og frokenhænder.
I slottets »grönne sal» eller »förste kongelige gemak» slog Kristian
4. den 2. juli 1632 elleve adelsmænd til riddere, der iblandt rigsmarsken
Jörgen Urne, rigsadmiralen Klaus Daa og tre andre af rigens råd; og
to år senere, samme dag som hongens sön Kristian holdt bilager med
Magdalene Sibylle, altså den 4 oktober 1634, endvidere ti andre, der
iblandt rigskansleren Kristen Thomæson Sehested, statholderen i Norge
Kristofer Urne og hofmesteren på Sorö Just Höeg. Også Frederik 3.
633
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
