Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. J. MEIER.
slog dagen efter sin kroning den 25. november 1648 på Kjöbenhavns
slot adskillige fornemme herrer til riddere.
Frederik opförte 1669 bibliotheksbygningen, ridehus og stalde ved
slottet. Men til helt at ombygge dette, manglede det ham om end måske
ikke på lyst, så på tid og penge og lejlighed, særlig på grund af de to
ulykkelige krige, der bragte Danmark på afgrundens yderste rand, og
den afkræftelsestilstand, landet efter freden i Kjöbenhavn 1660 var hen
sunket i. Frederiks forsigtige og næsten mere end kloge holdning og
virksomhed under de ringere stænders kamp mod adelen på rigsdagen i
Kjöbenhavn, de hemmelige opmuntringer til udholdenhed i kampen, der
fra kongens kabinet på slottet gjennem Gabel udgik til de ufrelse depu
terede, den klogt beregnede nedladenhed og velvilje, hvormed Frederik
og hans dronning gjentagne gange modtog borgerstandens og gejstlig
hedens udsendinge på slottet, den uhyre spænding mellem de adelige og
de ikke adelige, det for denne spænding så karakteristiske mode mellem
Nansen og Otte Krag på slotspladsen, alt dette, som efterhånden af
fødte först indforeisen af det arvelige regimente og arvehyldingen på
slotspladsen, derefter håndfæstningens tilintetgjoreise, endelig enevælden,
ved hvilke forandringer magten vristedes ud af adelens hånd, men rigtig
nok kun for at overfores på kongens, er på det nöjeste knyttet til
Kjöbenhavns slots historie: dér knyttedes trådene, derfra styredes bevæ
gelserne, der reguleredes de afgjörendc skridt, der bestemtes de defini
tive forholdsregler, som endelig förte til den store statsforandring, der
vel langt fra ikke lod folket komme til dets ret, men som dog mægtig
bidrog til at fjerne ulighederne mellem stænderne, og som under de givne
forhold forelöbig var den regjeringsform, der bedst formåede at samle alle
i fred og samdrægtighed.
Desværre er det også til Kjöbenhavns slot, at det uindskrænkede konge
dommes förste grove misbrug af magten knytter sig. Få skridt fra de
gyldne sale, hvor Frederik holdt hof, hensukkede hans ulykkelige söster
Leonore Kristine 22 år i det skumle fangehul i Blåtårn.
Frederik 3. döde. på Kjöbenhavns slot den 9. februar 1670, og Kri
stian 5. modtog strax samme steds arvehylding af ministre, höje embeds
mænd, Kjöbenhavns magistrat og de 32 mænd. I denne konges tid un
dergik den gamle uregelmæssige borg ingen væsenlige forandringer, men
i dens rum og forholdsvis små sale udfoldede der sig et prægtigt hofliv,
og den ene festlighed aflöste den anden. Det gamle, lidet hyggelige slot
havde aldrig för været vidne til så megen pragt og glands, som nu den til
634
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
