Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. BLYTT.
æble, lön og en hel skare af arter fra varmere sydöstligere egne. I
Bohuslens myre findes stene af sodkirsebær i massevis på mange steder,
hvor dette træ nu er uddöet; og i vore norske torvmyre er i et vist lag
hassclnödder særdeles hyppige, ikke blot dybt inde i vore store bar
skove, hvor der nu ikke på lange veie lindes en hasselbusk, men også
i de öde lyngklædte skovlöse kystegne. Sodkirsebærtræet og hasselen
var således dengang langt hyppigere. Men deraf folger, at de træer og
urter, som voxer i deres selskab, efter al sandsynlighed også var langt
almindeligere end nu ; det er den flora, som nu har fundet et asyl ide
ovennævnte solvarme urer og på skifer- og kalkbund. Efter denne tid,
da det sydlige Norge var smykket med lysgrönne lovskove i langt
höiere grad end nu, fulgte en varm og fugtig tid, hvori torven atter
begyndte at voxe. Da var kystegen efter myrenes vidnesbyrd langt hyp
pigere end i nutiden. Dengang, fortæller skjælbankerne (ifölgc M. Sars),
levede bergenske södyr i Kristianiafjorden. Og det er rimeligt at an
tage, at den bergenske flora indvandrede til vor vestkyst under denne
periode, gjennem Sydsverige rundt Kristianiafjorden, hvor forholdene
dengang måtte tillade den at leve. Så kom nye omslag med nye ind
vandrere og endelig nutiden med dens forholdsvis torre veirlag. Men
alle disse begivenheder er forhistoriske; thi stensagerne ligger i vore
myres överste moselag lige under overfladen.
Således lærer plante- og dyr-rester i ler, torv og skjælbanker, at
sprangene i udbredelsen af vore arter lader sig forklare ved længst
svundne tiders vexlende begivenheder.
Siden istiden har nivåforholdct mellem sö og land ændret sig.
Havet stod på sine steder i Norge lige indtil 600 föd höierc end nu.1 Det ler,
som dengang afsattes på söbunden, og de skjælbanker, som dannedes nær
stranden, indeholder, således som M. Sars og Kjerulf har lært os, rester
af arktiske dyr selv i landets sydligste dele. Der er strid mellem geo
logerne, om denne forskyvning af strandlinien skyldes en hævning af
det faste land eller om det er havstanden, som er sunket eller om
muligvis begge dele har fundet sted. Der er fremdeles strid om nivå
forandringens måde, idet nemlig nogle mener, at den skede i ryk
med mellemliggende hviletilstande, medens andre holder for, at den
1 Torvens dybde stiger i disse forhen nedsænkte egne med höiden over havet,
fordi torvdannelsen begyndte længe för de laveste egne havde hævet sig over hav
fladen. Af de planterester, som Andes i de forskjellige torvlag, kan vi altså slutte
os til, hvorledes vor flora var sammensat under de forskjellige afsnit af »stigningen».
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
