Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VEXLINGER I VEIRLAGET GJENNEM TIDERNES LOB.
gik uafbrudt for sig. De mærker, som havet efterlod sig, synes ved
förste öiekast virkelig at tale for den förste af disse to meninger. I
de nedre dele af vore dalförer finder vi nemlig langs elvedragene ter
rasser af grus og sand og ler trinvis bag hverandre indtil det höieste
gamle havmærke. Terrasserne, om hvilke fremfor andre Kjerulf har
leveret os oplysninger, har en jevn overflade og en brat skråning ud
mod dalens udlob. De indeholder stundom rester af södyr. Under en
höiere havstand nedslæbte elven sand og grus og ler til sit udlob, lige
som endnu i dag banker og grunde dannes ved udlöbet af vore elve.
Og da nu terrasserne ligger i trin, synes de at vise, at nivåforandrin
gen var afbrudt af hviletilstande. Under disse fik elven tid til at
danne en banke, som forholdsvis hurtig löftedes; den næste hviletilstand
gav anledning til dannelsen af nok en terrasse o. s. v. Men denne me
ning moder vanskeligheder. Thi terrasserne ligger ofte, som Sexe har
vist, selv i nærliggende dale i forskjellige höider. Han mener, at trin
vise terrasser kan dannes, selv under uafbrudt stigning, ifald elvenes
bæreevne er underkastet ændringer. Vor theori kan således sandsynlig
vis også anvendes til at forklare terrasserne; thi hvis lange perioder
med mildere veirlag har vexlet med andre, hvis veirlag var strengere,
er det klart, at elvenes vandmængde og bæreevne må have vexlet.
Måske har elvene til sine tider været isförende, til andre ikke, og is
gang om våren må öge bæreevnen. Vi kan då förstå, at nærliggende
dales terrasser ikke altid ligger i samme höide. Thi deres elve er af
forskjellig störrclse; når bæreevnen aftager, beholder en stor elv evnen
til at danne en terrasse længere end en liden.
Foruden disse terrasser, som især optræder på en iöincfaldcnde
måde i vestlandets korte og bratte dalförcr og som på grund af deres
regelmæssighed må vække forundring hos enhver, som förste gang ser
dem, er der også andre ligeså påfaldende mærker efter de gamle hav
stande, nemlig strandlinicrne, som vi især kjender efter Molins og
Pettersens undersögelser. Når man reiser gjennem fjordene og sun
dene, ser man, især i det nordlige Norge, hist og her vandrette linier,
som drager sig hen langs fjeldsiderne ofte flere hundrede fod over ha
vet. De tegner sig ikke altid lige skarpt men fremtræder ofte med en
vidunderlig klarhed. Stundom ser de ud som kunstig anlagte chaus
seer eller jernbanelinier. Altid er de vandrette, og de må derfor være
minder om en gammel havstand. Ofte ser man to parallelc linier löbc
over hinanden på samme sted. Ved nærmere undersøgelse ser man, at
59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
