Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. BLYTT.
dette hav har et ]avt lufttryk endog om sommeren. Dette lave luft
tryk, som pleier at holde sig ved eller nær Island, er imidlertid stær
kere udpræget om vinteren.
Luften strömmer mod de lave lufttryk efter den af Buys Ballot
opstillede lov, således, at man på den nordlige halvkugle har det lave
lufttryk noget foran sig til venstre, når man vender vinden ryggen.
Dette er en simpel fölge af jordens axedreining. Under lavere bredder
virker denne stærkere. Luft, som strömmer fra lavere mod höiere bredder,
beholder en tidlang sin oprindelige omdreiningshastighed og kommer
således til at afvige i retning af jordens axedreining, d. v. s. mod öst,
og omvendt er forholdet, når luften strömmer fra höiere mod lavere
bredder. Således går söndenvind over til sydvest, nordenvind til nord
ost. Det lave lufttryk ved Island trækker altså sydvestvindene opover
mod Nordatlanterhavet, og da det holder sig hele året rundt, er fölgen
den, at sydvestvinden er den herskende vind i dette hav både vinter
og sommer.
Den mening, at det er vindene, som er den vigtigste grund til
strömningerne i havet, er i de senere år bleven almindelig antaget.
Vinden sætter havets overflade i bevægelse. Ved gnidningsmodstanden
forplantes bevægelsen til de dybere lag. Det afhænger af vindens
styrke og varighed, hvor dybt dens indflydelse skal strække sig. Hoved
strömmen går i den herskende vinds retning, og dens hastighed er af
hængig af overfladens midlere hastighed. Vinde af kort varighed for
mår kun i forbigående at ændre strömmens retning på overfladen. Men
ved visse vindes overlegenhed gjennem årtusinder opstår mægtige strömme,
hvis styrke vel kan ændres, men hvis retning er uafhængig af de vex
lende vinde. For det överste strömsystem, som alene har indflydelse
på klimatet og som ifölge Molin strækker sig til et dyb af nogle hundrede
favne, er altid den midlere vindretning og vindstyrke i det sidste store
tidsafsnit bestemmende.
En sådan mægtig ström er den varme nordatlantiske havström.
Den mildner vinteren, selv under höie bredder. Eftersom overfladen
afgiver varme til luften, erstattes den tabte varme fra dybere vandlag,
og sålænge der endnu er et uopbrugt varmefond i dybet, vil havet sta
dig afgive varme til luften.
Således betinges vort milde klima af denne varme ström. Den går
i de herskende sydvestvindes retning, og således må den på grund af
de almindelige love for ström- og vindforhold have gået gjennem utalte
66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
