Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VEXLINGER I VEIRLAGET GJENNEM TIDERNES LOB.
årtiisinder, sålænge hav og land har havt omtrent samme fordeling
som nu.
Vi vil nu undersöge, om den kraft, der driver denne ström, er
periodisk foranderlig.
Jordens bane omkring solen er ikke aldeles rund men noget ellip
tisk. Afstanden mellem jorden og solen ændres derfor til forskjellige
årstider. Når den nordlige halvkugle har vinter, er jorden i solnære.
Jo nærmere jorden kommer solen, desto hurtigere bevæger den sig i sin
bane, og vor vinter er derfor kortere end sommeren. Forskjellen er
7—B dage. På den sydlige halvkugle er vinteren derimod 7—B dage
længere end sommeren.
Men disse forhold ændres ved jevndögnspunkternes forskyvning pe
riodisk, og perioden har en gjennemsnitlig varighed af 21,000 år. For
10,500 år siden var forholdene modsat de nuværende, og det samme
vil blive tiHældet 10,500 år i fremtiden. Den nordlige halvkugles vin
ter vil da falde i solfjerne og være længere end sommeren; på den syd
lige halvkugle vil forholdene altid være omvendte.
Men jordbanens form er også underkastet periodiske ændringer,
såat banen til sine tider fjerner sig mere fra kredsformen end til andre.
Jo mere den fjerner sig fra denne, desto större bliver forskjellen mel
lem længden af vinter og sommer, og denne forskjel kan stige lige til
mere end 30 dage hvert år.
Altså vexler længden af vinter og sommer i löbet af 10,500 år. Og
forskjellen voxer, jo mere jordbanen afviger fra kredsformen. I de
10,500 år, da vinteren er længere end sommeren, bliver der mange
tusinde vinterdage fiere end sommerdage, og i den anden halvperiode
bliver der mange tusinde færre. Selv nu, da jordbanen afviger kun lidt
fra kredsformen, bliver overskuddet af vinter- eller sommerdage for hver
halvperiode over 50,000, og når afvigelsen er störst, bliver det næsten
220,000 dage (eller henved 600 år).
Da fastlandenes afkjöling bidrager til at vedligeholde de lave luft
tryk over havene og derigiennem også bestemmer de herskende vinde
og strömme i havet, så må også disse herskende vinde (f. ex. sydvest
vindene i Atlanterhavet) være stærkest om vinteren. Og dette er også
tilfældet. Vindforholdene er nemlig forskjellige vinter og sommer. Syd
vestvinde hersker i Nordatlanterhavet og Vesteuropa hele året, men de
er mere forherskende om vinteren. Ifölge Molin er deres styrke i Nord
atlanterhavet om vinteren omtrent tre gange så stor som om sommeren.
67
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
