Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. BLYTT.
Lignende forhold hersker i det nordlige Stille hav. I de sydlige, mid
delvarme have, er nordvesten, som svarer til sydvesten hos os, ligeledes
mere forherskende, når denne halvkugle har vinter.
Man ser således, at de kræfter, som befordrer de varme havströmme
under vore bredder, virker stærkest i vinterhalvåret. Og det samme er
tilfældet på den sydlige halvk\igle, således at vi må sige, at vinteren
begunstiger disse strömme og det enten den falder i solnære som hos
os, eller i solfjerne som på den sydlige halvkugle.
Af Zoppritz’s undersögelser over havströmmene fremgår, at vinden
\idover en virkning på strömstyrken, længe efteråt den er stilnet af.
Vindenes virkning summeres gjennem århundreder, og deres samlede
virkning viser sig i havströmmene.
Da vi nu altså ved, at vindforholdene er forskjellige til de for
skjellige årstider, at vindens virkning ikke standser med vindens ophor,
men at den efterlader sig spor i ’ havströmmen for lange tider, så at
strömmens styrke afhænger af den midlere vindstyrke i det sidste store
tidsafsnit, kan det vel neppe være ligegyldigt, om hine tusinder af dage
falder som overskud på vinteren eller sommeren i den 10,500-årige
halvperiode. Når de falder på vinteren, må sydvestvindene blive mere
fremtrædende i forhold til andre vinde, og de må blive gjennemsnitlig
svagere i den halvperiode, da overskudet falder på sommeren. Derfor
synes det rimeligt, at strömmen må aftage og tiltage, eftersom jevn
dögnslinien forskyves. Når vinteren falder i solfjerne, vil strömmen
sandsynligvis öge, og når den falder i solnære, vil strömmen mindske no
get, således at vi for tiden hos os skulde have en noget svagere ström,
mindre regn og noget större forskjel mellem vinter- og sommervarme.
Og- dette stemmer iranske med theoriens fordringer.
I egne med andre vindforhold vil forholdene stille sig anderledes.
Det östlige Nordamerika har f. ex. vintere med forherskende nordvest
lige og sommere med sydvestlige vinde. Vinter i solfjerne vil her öge
nordvestvindene, og man skulde således fristes til at tro, at disse egne
under sådanne forhold måtte få et noget strengere veirlag. Så det sy
nes at være klart, at ændringerne i veirlaget ikke samtidig vil gå i
samme retning overalt på den nordlige (eller svdlige) halvkugle.
Ved beregning viser det sig, at alene årstidernes forskjellige længde
under jevndögnspunkternes forskyvning vil bevirke en til- eller afta
gen af strömmens drivkraft med flere procent af dens samlede belöb.
Og disse tal er rimeligvis mindre end de virkelige, hvilket vi her
68
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
