Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LB6 S. MULLER, NORDENS FORHISTORISKE ARCHÆOLOGI I 1883 —lBB4.
end af Dr. Muller, nemlig som det »att spåra det inre sammanhanget
mellan typerna och visa, huru den ena utvecklat sig ur den andra».
Herefter er jo imidlertid typologien slet ikke nogen undersögelses
måde, men et mål for forskningen, om hvis værd og betydning der
ingen tvivl kan være, og æren for så at sige at have opdaget dette
har Dr. Muller også fuldt ud givet de svenske archæologer; det er der
imod om måden, hvorpå denne opgave söges löst, at striden dreier
sig. Længere fremme folger dog en bestemmelse af typologien som
undersögelsesmåde, der nöje stemmer med de svenske forfatteres ældre
definitioner, hvortil Dr. Muller har holdt sig. Det udvikles udforlig,
hvorledes typologen arbejder, og hvilke fordringer der må stilles til
ham, idet forf. tillige söger at vise, at Dr. Mullebs opfattelse beror
på »et ufuldstændigt kjendskab til typologien og på, at han endnu er
fremmed for denne methode». I modstrid hermed synes det dog at
stå, at Dr. Muller få blade foran anföres som en af de 4 archæologer
udenfor Sverige, der have arbejdet på typologisk vis. Forf. slutter
med en tröstcnde udtalelse om, at differencen mulig ikke er så stor,
som den synes. Dette skulde vi også antage, om det ikke atter först
og sidst blev fremhævet, »att människoarbetenas typer lika väl som
djur- och växtarterna lyda lagar för sin utveckling», og at det er den
rette forberedelse for archæologen först at gjöre sig bekjendt med
naturforskningens methode, idet han kun har attillæmpe denne på old
forskningen. I modsætning hertil tro vi, at forstudierne hellere bör
gjöres på historiens og den classiske archæologis grund, hvorved man
vil lære den relative lovmæssighed at kjende, som hersker i men
neskelivet, og undgå at lade sig forlede til her at söge eller indföre
absolute naturlove.
Beviset herfor lægger Dr. Montelius på en måde selv tilrette i
et andet parti af samme artikel, som giver særdeles lærerige og
praktiske exempler på, hvorledes archæologen kan slutte sikkert, dels
umiddelbart fra iagttagelse, dels efter sammenligning, dels fra antallet
af oldsager og fund. Omtrent det samme har Dr. Muller behandlet
rent theoretisk i en afhandling »om den archæologiske sammenligning
som grundlag for slutning og hypothese» {Årböger for nordisk old
kyndighed og historie 1884). Idet der gås frem efter det forskjellige
sammenligningsstof, lige fra andet forhistorisk materiale indtil nu
tidens forhold, söges det overalt påvist, hvilken sikkerhed der kan
nås for slutninger og hypotheser, og hvorpå denne beror. Just af
det fra naturforskningens så forskjellige materiale, frembringelserne
og ytringerne af det foranderlige menneskeliv, afhænger den archæo
logiske slutnings större usikkerhed, og i overensstemmelse hermed
kræves der her en særegen alsidig og mangfoldig sammenligning, for
at resultaterne overhovedet skulle have noget værd.
A
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
