Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. MULLER, NORDENS FORHISTORISKE ARCHÆOLOGI I 1883 —1884.
opfyldt af sit egentlige æmne iler forf. frem gjennem disse beskrivende
partier lige lös på sit mål. Han söger forklaringen af to hovedforhold
i menneskets tidlige kulturudvikling, som begge ere sikre nok, be
kræftede ved mangfoldige iagttagelser for forskjellige dele af jorden
og gjældende både de ældste og de seneste tider, men tilsyneladende
stående i den stærkeste strid med hinanden. Det vides, at folk på
et lavt kulturtrin, qvaternærtidens mennesker og flere af vort århun
dredes naturfolk, mellem hvilke også tschuktscher og eskimoer, formå
at forme dyrebilleder, fortræffelige eller slette, dog altid naturmæssige
og forestillende skikkelser fra den omgivende natur; men ved siden
heraf eie disse folk ikke nogen anden kunst, navnlig ingen stiliseret
ornamentik. Ligeså sikkert er det, at visse oldtidsfolk både i Nord
og Syd-Europa, på et tidligt udviklingstrin tværtimod have havt en
rig linie-ornamentik, men ikke have givet sig af med at fremstille
mennesker og dyr, og at de först sildig, efteråt have gjennemlöbet
en lang kulturudvikling, ere nåede til gjengivclser af den virkelige
natur. Denne uoverensstemmelse er uforståelig; den strider mod den
almindelige ensartethed og conseqvens i de store og væsentlige træk
af menneskelivet, som vi ellers finde bekræftet på alle punkter, og
en forklaring må nödvendigvis findes. Forf. viser nu, at qvaternær
tidens mennesker ligesom vore dages naturfolk stå på det allerförste
trin i udviklingen, på hvilket de ligesom barnet just ere optagne af
naturen og i deres fremstillinger stræbe umiddelbart at gjengive
de dyreformer, af hvilke de ere omgivne. En sådan barndomstid må
antages at være tilbagelagt af de europæiske oldtidsfolk, som eie en
primitiv linie-ornamentik; först med denne begynder den egentlige
kunstudvikling, som fortsat gjennem lange tidsfölger atter når tilbage
til naturen. »Således sker det, at man afbilder naturen både på det
allerældste trin og på et höjere, hvortil man er nåt gjennem lange
forberedelser.» ( Denne lösning af problemet synes visselig at ligge
nær; men dog "har der været mange, som enten ere gåede udenom
eller forgjæves have löbet panden imod det slemme spörgsmål, hvor
ledes de ældste og lavest stående mennesker have kunnet skabe dyre
billeder af virkeligt kunstværd, medens senere og höjere stående folk
næsten fuldstændig have afholdt sig fra figurlige fremstillinger. Det
smukke resultat er kun vundet ved, at forf. har formået at gjöre en
större sammenlignende undersögelse mellem archæologisk og ethno
graphisk stof. Det gjör os ondt kun med disse få ord at kunne
omtale et arbejde, der er så ualmindelig tiltrækkende ved den an
vendte methode, ved anlæg og fremstilling, ved de raske og sikre
omrids, der gives af et stort stof fra oldtiden og fra nutidens natur
folk, og som, efter vort skjön, er af en så stor betydning, at alle
bemærkninger om enkeltheder bör forstumme.
Nordisk tidskrift. 1885. 12
169
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
