Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. MULLER, NORDENS FORHISTORISKE ARCHÆOLOGI I 1883 —1884.
Boetticher endnu lov til at erklære stenalderstheorien for viden
skabelig overtro og til at vise, at de hårde stenarter have været be
arbejdede med ædelstene indfattede i metal. Lignende og endnu værre
ting vil man, udenfor de egentlige archæologers kreds, kunne finde
i skrifter fra 1884 af Ludvig Beck og Richard Andree.
Når man alene betragter arbejder af denne art, kan man sikkert
fuldstændig slutte sig til rigsantiqvar Hans Hildebrands udtalelse i
Från äldre tider (Stockholm 1882), at den måde, hvorpå man i Tydsk
land arbejder indenfor den forhistoriske archæologi, ikke er værdig den
övrige tydske videnskabs höje stilling. Dog ere vi for vor del langt
fra at ville gjöre denne dom til vor i hele dens almindelighed ; thi
der findes sikkert nok sonden for Ostersöen en række af forskere,
som arbejde på fuldt videnskabelig måde, og til hvis studieretning
vi kunne slutte os med al anerkjendelse. Til disse höre imidlertid
ikke Felix Dahn, hvis behandling af de forhistoriske tidsrum i hans
Allgemeine Geschichte in Einzeldarstellungen vi tidligere have omtalt
(Nord. tidskr. 1881 s. 181), og som nu, i det anförte skrift, er blevet
gjort til gjenstand for en udforlig kritisk belysning af Sveriges rigs
antiqvar. Der gives her til slutning en både klar og skarp opgjörelse
af det tydsk-nordiske, archæologiske mellemværende, som kun des
værre ikke bliver læst af dem, der vilde have, om ikke mest glæde,
så störst nytte af den.
Til den nordiske Jernalder knytter der sig ikke for öjeblikket
spörgsrnål af en lignende vidtrækkende betydning for hele den archæo
logiske verden, og man er i norden nu nået ud over den iövrigt ikke
fjærnt liggende tid, da den rette forståelse af fundene, deres gruppering
og chronologiske fölge, blev, så at sige, opgravet af jorden og funden
i oldsagsamlingerne. Hvad vi have at omtale under denne periode, angår
derfor nærmest enkelte grupper af fund og monumenter, som imid
lertid hver for sig have deres betydning for de större spörgsrnål.
Selv en fundberetning uden commentar, som den der foreligger om
F. Nordins undersögelser i Tingstade sogn på Gotland (Svenska forn
minnesföreningens tidskrift V), giver et videre udbytte end förnöjelsen
af i det enkelte at kunne fölge en så smukt gjennemfbrt udgravning
af en samlet gruppe af nogle og tredive höie. Som på andre punkter
ere endnu bestandig hovedresultaterne med hensyn til de almindelige
træk i den ældre jernalder af en noget forsögsvis art; nyt og på
lideligt materiale til prövelse af theorierne er endnu mere end vel
kommen. Til en sådan prövelse giver denne beretning god leilighed,
og, såvidt det skjönnes, vinder herved den antagne rækkefolge af
oldsagformer i den förromerske og i den ældre og yngre romerske
jernalder fornyet bekræftelse, ligesom også anskuelsen om, at ligbræn
ding var fremherskende i begyndelsen af jernalderen, og at der her
efter fölger en gradvis overgang til begravelse af übrændte lig. Kun
174
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
