Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. BOTTIGER, BRONSARBETEN AF ADRIAN DE ERIKS.
Bologna, men også som en af sin læremesters på anden hånd, Miche
langelos, epigonere. Vi finde hos ham ganske vist ikke den store
Florentiners kæmpekraft og grandiose skikkelser; men han lægger lige
som denne den störste vægt på det anatomiske, på muskulaturen, den
han som regel outrerer, ofte endog betydelig, og han efterligner ham
i figurernes stillings- og bevægelsesmotiver, der dog ikke sjældent
ere sögte og unaturlige, noget som jo heller ikke Michelangelo selv
altid holdt sig fri for; man erindre således de liggende figurer på
Mediceergravmælet.
Sin læremester Giov. da Bologna skylder han sin kraftige kom
position, der, så vidt man nu formår at domme derom, skjönt
ingenlunde fri for ensformighed, dog egentlig har været hans stær
keste side som kunstner, sit kloge og beregnende hensyn til de om
givelser, hvori hans værker skulde opstilles, og de krav, dette hensyn
stillede til selve arbejderne, til dels måske også sin tydelig udtalte
tilböjelighed til at lægge hovedvægten på totalvirkningen af sine grup
per, hvis enkelte figurer han synes hovedsagelig at have betragtet
fra et dekorativt synspunkt. Thi disse enkelte figurer savne åndeligt
udtryk, de lide af ensformighed i stilling og fremtræden, ansigts
trækkene hos dem alle have en næsten typisk lighed indbyrdes, men
ikke spor af individualitet og sjæleligt liv eller rörelse. Hans tid for
langte bevægelse og liv; men i hans statuer er livet og bevægelsen
ganske udvortes: noget indre liv formår han ikke at udtale, i det
mindste ikke i sine fontænefigurer (vel derimod i sine portrætbuster,
som Rudolf den andens). Og som barn af sin tid opstiller han med
forkjærlighed sine værker i det frie; ligesom i renæssancens förste
dage var skulpturen nu flyttet fra templer og paladser ud under åben
himmel; i den förste halvdel af det syttende århundrede skabte billed
huggerne utallige neptuner og tritoner og najader og nereider, som
i hobetal prydede kostbare fontæner og vandkunster på de store byers
offentlige pladser og torve, i kongers og stormænds slotte; og utallige
guder og gudinder og nymfer og allegoriske figurer tittede alle vegne
frem mellem træer og buske i datidens fyrstelige haver. Mange af
disse fontænegrupper ere endnu bevarede trindt omkring, vi minde
således blot om bassinerne i Versailles, den store fontæne i Nurnberg,
grupperne på Navonapladsen, på Medinapladsen i Neapel, i haven Bo
boli, og gjöre på beskueren et ikke übetydeligt indtryk, nærmest
dog ved deres masse og rigdom på skikkelser, hvad der, som forf.
meget rigtig bemærker, »hjälper oss att glömma åtminstone något af
alla synder mot naturens sanning i det enskilda».
En meget betydelig del af Adrian de Fries’ værker har fundet
vej til Sverige. Forf. har i sit værk fyldestgjörende godtgjort, at der
en gang har været mindst 35 kunstværker af denne mester på svensk
grund; to af disse: gruppen Merkur og Psyke (nu i Louvre) og Ru-
192
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
