Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET BLAD AF FJELDGRUNDENS DANNELSES-HISTORIE.
ender viser sig skarpt opskårne eller fillet afrevne med granit indtrængt
såvel i deres opflisede ende som inde i selve skiferens fine rids og
revner. Herved viser skiferen sig på det tydeligste blot at være flak,
indesluttede af den eruptive granitmasse, og at de kun er holdt i sin
oprindelige, parallele stilling ved det ligestore tryk fra begge sider.
Optræder en sådan gang på grænsen mellem to forskjellige bergarter,
så viser den sig at indeslutte brudstykker af såvel den underliggende
som den overhængende; dette kan kun ske, når den er yngre end
begge, tilkommen senere end begge, og da må den være eruptiv. At
disse graniter optræder i flugt med strögretningen inden skiferforma
tionen er ikke vinderligt, når man betænker, at skiferens holdbarhed jo
er langt mindre i denne retning end lodret på den, og at derfor
spalterne, hvorpå graniten kunde trænge op, lettest opstod i den retning.
Det forhold, at de andre bergarter så særdeles hyppig gjennemsættes
af små årer og gange af granit, medens dette kun yderst sjelden er
tilfældet med »granitgneisen», kan heller ikke forklares uden ved den
antagelse, at begge har den samme og omtrent samtidig oprindelse.
Men efter forfatterens mening hörer der utvivlsomt med til de
granitiske dannelser også andre gange, såvel de storkrystallinske, så
kaldte »pegmatiter», som de kvartsrige gange, ligefra dem med mere
rigelig feldspat til dem med blot kvarts, glimmer eller turmalin, ja
også de talrige årer, knuder og gange af ren kvarts. Meget almindelig
antages de sidste at være dannede ved filtrerende vande; de i berg
artens indre cirkulerende vande skulde oplose kiselsyre for atter på
beleiligt sted, i revner og smårum at udskille sit kiselsyreindhold.
Går man ud herfra leder konsekventserne til også at forkaste de nys
omtalte »granitgnciser» som eruptive; men man må da absolut tage
skridtet fuldt ud og anse også de store sranitmasscr for sedimentære,
noget som dog vist ingen forsker længer mener.
Hvor man end tager sit udgangspunkt, nogen grænse kan man ei
opstille. Ved derfor at betragte de store granitmasser som eruptiver,
hvad man må gjore, må man konsekvent også anse alle de andre
gange som dannelser fra dybet. At vand har spillet en væsentlig rolle
med, er sikkert nok; men det har ikke været indfiltrationsvand fra
dagen, det har været eruptiv-vand fra dybet, ladet med mineralske
stoffe, ofte også med dampe i sit folge.
Mange af disse årer og gange er ganske smale og fine, knuderne
ofte tilsyneladende aldeles afsondrede kirtler i bergarterne. Man har
325
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
