Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET BLAD AE FJELDGHUNDENS DANNELSES-HISTORIE.
således let, hvor de vandige oplosninger ikke længer indeholdt nok af
mineralske bestanddele til en fyldning af det hele rum.
Når man i nærheden af de store, leieformigc granitgange ser, hvordan
kvartsen i de omgivende bergarter optager mere og mere feldspat, jo
nærmere den er graniten, ja, hvordan granitårer endog lokalt i sin egen
forlængelse kan gå over til rene kvartsdrummer, så synes det jo klart,
at begge må have samme oprindelse. Og når disse kvarts- og granit
lindser også optræder i krystallinsk kalk, så kan de dog ikke skylde
sidestenen sin dannelse. Betragtningen af disse graniter og granitiske
dannelser har måttet fremkomme först, da det for en stor del er disse,
som giver nöglen till den rette opfatning af territoriets andre bergarter,
der tildels endog blot ved granitmagmacts indtrængen i dem har faet
sin særegne karakter.
Medens graniten mest optræder på tydelige spalter i granuliten
selv, så mangler de skjærende granitgange næsten ganske i det om
givende skiferbæltc, hvor derimod granitiske flammer og indleininger,
årer og knuder af kvarts optræder som gangenes ækvivalenter. Hvordan
end granuliten oprindelig er dannet, mener forfatteren, at den senere
er hævet til sit nuværende niveau i fast form, og först efter at de om
givende glimmerskifre var dannet. I de nærmeste dele af denne sidste
bergart opstod derved stærke tryk og bevægelser, som bladede den op
og åbnede rum for indsivning af granitmagma. Netop langs grænsen
er det, at graniten har trængt sig så særdeles rigelig ind, og således
gjennemtrængt glimmerskiferne, at disse for en stor del er gået over
til gneis eller gncis-glimmerskifer. Dette måtte ligeså godt kunne
foregå i stor målestok, som man i småt ser granitmasse indtrængt på
de fineste spring og rids i indesluttede brudstykker. Glimmerskifrene
er altså her gået over til gneisagtige bergarter ved granitmagmacts
indtrængen.
Det samme sces også i Fichtelgebirge. Den centrale del består
af granit, som dels stoder umiddelbart op til kambriske lerskifre, dels
til gneis og glimmerskifer, hvilke sidste dog også viser sig at være
fremkomne af lerskifrcne. Men gneisen har den samme oprindelse.
Der optræder i den ganske tynde, endog blot fingertykke, store flak af
leirskifer, der sommesteds for en mindre skarp iagttagelse synes at være
virkelige lag vexlcnde med gneisen, idet de også altid er ordnede parallelt
med dennes strögretning. Efter at have påvist, hvordan disse skifres
sande karakter som store flak giver sig tilkjende, finder forfatteren, at
327
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
