Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. A. CORNELIUSSEN.
tilfælde kan der opstå brudstykkebergarter, i förste fremkommer under
tiden den af forfatteren såkaldte »Scherbenschiefer», der især optræder i
granulitfeltets överste niveau, nær de specifik tunge gabbroer, hvor
glidningen også viser sig at have været stærkest. I lighed hermed
forklarer også forfatteren de ejneiser med cordierit eller granat og; med
granulitbrudstykker, som ofte optræder lokalt i morke, biotitrige gneiser.
Under omtalen heraf forklarer han de bekjendte ertsleiesteder ved »Silber
berg» som mineraludfyldninger fra dybet af de rum, som fremkom ved
cordierit- og granatgneisernes forskyvning over det skråtliggende under
lag af granit.
I Baiern findes en kvartsfelsmasse leieformig indfældt i steil stilling
mellem gammelkrystallinske, gneisagtige skifre. Denne såkaldte »Pfahl»
rager som en retliniet mur af 18 1/2 geogr. mils længde op over terrænet.
Skjöndt den som regel optræder leieformig, gafler den sig dog enkelte
steder og omslutter store skiferfelter, ja sender endog gangformige
kvartspartier indtil 6,000 fod ind i sidestenen. Nærmer man sig denne
»Pfahl», viser gneisens feldspat sig mer og mere itubrudt, trykket helt
til grus, gjennemsat med kvarts og med udskilninger af glimmer,
sommcsteds bliver den halleflintagtig tæt, andre steds danner den
breccier. Det er tydelig at selve gneisen langs »Pfahl» har lidt stor
forstyrrelse, medens den sidste ingen sådan viser. Langs denne linie
skede en glidning, hvorved alle disse forandringer indtrådte, ad den
derjDå åbnede spalte trængte kiselsyren op, fyldte spalten og alle små
revner og dannede »Pfahlen», der er en ren gangdannelse.
Også gabbroerne viser store forandringer forårsaget ved tryk. På
en eneste undtagelse nær findes disse alle i granulitfeltets periferi, og
viser en mængde modifikationer. Snart er de masseformige, snart flasrige,
ganske fmkornige, rent tætte, eller skifrige som »amfibolskifer». Alt
viser sig dog tydelig at være et og det samme, eruptiv gabbro forandret
ved senere tryk og deraf fölgende omvandlinger i massen, og ingen
bergart viser dette så tydeligt som netop gabbroen. Som sekundære
dannelser sees amfibol, saussurit, glimmer, kvarts, magnetjern, svovlkis
og undertiden granat i de skifrige varieteter. De synes at være ældre
end graniten, men yngre end granuliten, og optræder kun, hvor berg
arterne har lidt store forstyrrelser. Betegnende i denne henseende er
det, at det eneste tilfælde, hvori som nævnt gabbro optræder indenfor
selve granuliten netop er ved grænsen af en biotitgneis, der efter det
foregående selv skyldes dislokation. Mange hornblendeskifre i glimmer-
330
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
