- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1885 /
329

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ET BLAD AF FJELDGRUNDENS DANNELSES-HISTORIE.
rullet eller med organiske rester blandet materiale, der er dette strax
tilstrækkeligt til med sikkerhed at slutte til sedimentær dannelse, hvor
lidet end også bergartens form måtte stemme overens dermed. Skal
man da være så inkonsekvent at sondre ud fra eruptiver bergarter, som
i sin petrografiske beskaffenhed viser hele en eruptivs karakter, blot
fordi den optræder i nogen lighed med skikter?»
Bevægelser i bergarternes indre viser sig særdeles hyppig at have
havt betydelige kemiske omvandlinger til fölge, især er herved hyppig
udskilt mörk glimmer, biotit. Dette viser både konglomerater, granu
liter, gneiser o. fl.
Rullestene pleier gjerne i konglomerater at være tæt sammen
pakkede, medens bindemidlet træder tilbage; men i de sachsiske Erz
gebirge synes nogle derværende konglomerater kun at have sparsomme
og isoleret liggende rullestene. Ved nöiere betragtning, især ved slibning
træder dog tydelig frem af den tilsyneladende ensartede masse omrids
af talrige, mörke rullestene, som först ikke såes. De ligger også her
tæt pakket, kun viser sig mange uregelmæssige og deformerede, tildels
faldne til grus ved bergartens strækning. Her viser sig biotit, der fra
grundmassen trækker sig ind i rullestenene som en påtagelig sekundær
dannelse, der flere steder er så rigelig, at man har opfattet det oprinde
lige konglomerat som mörk glimmerskifer. Det er ikke det mindste
usandsynligt, at mange af de biotitskifre, hvori man ikke længer nu
vil kunne påvise rullestenene, alligevel kan være opstået af samme
slags bergart, som senere blev trykket helt til stöv og derunder om
vandlet. På samme måde kan gneisagtige glimmerskifre opstå, hvor
rullestenene var granit.
Springflader i granuliten viser sig ofte beklædte med glimmer, den
samme udskilning er især rigelig i de foldede granulitcr ved omboinings
stederne; den måde, hvorpå biotiten her optræder, viser, at den er dannet
efter, ikke för foldningen. Ofte kan dog også denne glimmer være et
omvandlingsprodukt af granaterne, dog også da i regelen fremkaldt ved
bergtrykket. Biotitudskilningen bliver sclvfölgelig herved ofte bånd
formet, hvorved granuliten får laglignende udseende, tiltrods for at
altså båndene i dette tilfælde aldeles ikke har noget med lag at gjöre.
Det synes af alt at fremgå, at maximum af biotitudskilning skede
der, hvor der var maximum af fo-rskyvning, og i den svageste sammen
hængs retning. Den sidste har snart været mere eller mindre parallel
med lagenes og skifrighedens retning, snart mere tverslöbende. 1 sidste
329

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:23:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1885/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free