Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKÖNHED I DET HÆSLIGE OG HVERDAGSAGTIGE.
hed alene deri, at noget er i overensstemmelse med ens indre bygning,
kan tale til en, kan fortælle en noget, ligemeget hvad.
Medens vanen således ved mange ting er skyld i, at vi ikke be
mærke en skönhed, der virkelig foles af os, kan det ved andre ting
vau-e, at skönheden slet ikke kommer frem hos en, fordi man ikke har
fået öjet op for den i tingen indeholdte fortælling.
En vis dagligdags gnavenhed skriver sig således fra tomhed, der
fra, at man ikke formår at tænke sig noget ved, hvad man ser, ikke
formår at modtage nogen kendelig fortælling af tingene. Fejlen
ligger ikke hos tingen, den kan være i besiddelse af stort fortællende
indhold, det er kun for iagttageren med hans mangelfulde uddannelse
eller evne, at det ser ud, som om den intet fortalte. I det han söger
fortælleskonhed og ingen finder, giver han tingen skylden og bliver gnaven.
Russiske bogstaver på en skibsside kunne ærgre en, fordi man
ikke kan læse dem. Ved siden deraf synes de danske skönne, fordi
de kunne fortælle.
Mange ville kunne mindes, hvorledes de i tidligere alder har kun
net se på berömte statuer med ligegyldighed, måske endog med en
lignende fortrydelse som på de russiske bogstaver. Senere fik man öje
for fortællingen deri (lad der være fremstillet mod, ondskab, listighed
etc.), og fra selvsamme öjeblik indså man storheden. En opfatter straks
fortællingen i en gammel ruin og opfyldes med behag, en anden lytter
forgæves til nogen fortælling; men så ser han heller ingen skönhed;
ja samme person kan til forskellige tider være meget forskællig dispo
neret til at höre på slige fortællinger og i samme grad til at se skönhed.
En dreng, der har levet sin barndom i et hyggeligt, men ensidigt
familieliv, hvor han kun har lært ganske særegne interesser og syns
måder at kende og kun har lært at tænke sin faders tanker, kommer i
lære hos ganske fremmede mennesker, der slet ikke ligne hans egne.
Disse mennesker blive en slags russiske bogstaver for ham. Han for
står ikke dem, og de forstå ikke ham; alle de historier, han för har let
over med sine egne, höre de på uden et smil, og omvendt fore
kommer deres latter ham hæslig, fordi han ikke ser nogen grund til
den. Underlig hænge disse gardiner, et mönster, som det aldrig kunde
falde hans moder ind at köbe, og hvilke sære tapeter! Pærerne derude
i træet er det eneste, der ligner det hjemme; men han kan ikke glæde
sig derved. Han foler ingen hvile i grunden. Forholdet er åbenbart,
at drengen mangler visse baner og betingelser for at opfatte den i de
437
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
